En mangfoldig arbejdsplads

Salling Group er en af Danmarks største arbejdsgivere – og vi er en arbejdsplads for alle. Vi mener, at alle har noget at bidrage med på arbejdsmarkedet uanset baggrund, alder, køn, etnicitet, kultur, seksuel orientering, fysiske og psykiske forudsætninger og sociale omstændigheder. I dag er vi flere end 50.000 kolleger fordelt på tre lande og ca. 120 nationaliteter. Vi samarbejder med de fleste af landets kommuner samt med en lang række organisationer og skoler om at få flere i arbejde.

Det er vores holdning, at vi er forpligtet til at tage et ansvar på arbejdsmarkedet. Fordi vi er en arbejdsplads med plads til alle, har vi det bedste udgangspunkt for at rekruttere dygtige medarbejdere både internt og eksternt.

Vi arbejder målrettet på at skabe muligheder for personer, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. For den enkelte persons succes bliver også en gevinst både for arbejdspladsen og for samfundet.

Et godt arbejdsliv

Vores vigtigste ressource er vores medarbejdere, og vi ønsker at give vores kolleger de bedste betingelser for at trives og vokse i deres job. Vi prioriteter træning og uddannelse højt, og vi tilbyder nogle af landets bedste elev- og talentprogrammer.

Læs mere om et godt arbejdsliv

En rummelig arbejdsplads

Hos Salling Group mener vi det alvorligt, når vi siger, at alle kan bidrage. Vi har en lang tradition for at rekruttere fra alle dele af samfundet, og vi arbejder målrettet på at tilbyde rammer, hvor alle – uanset forudsætninger – kan gøre en forskel.  

Læs mere om, hvordan alle kan bidrage hos os