Sundhed

For os er sundhed vigtigt – vi arbejder for en sundere fremtid for børn, unge og voksne igennem en lang række fremmende tiltag.

Først og fremmest vil vi sælge flere sunde produkter og sikre, at vi altid har et sundere alternativ til vores kunder. Vi er Danmarks største dagligvarekoncern, og med det følger også et stort ansvar. Derfor prøver vi at sikre et bredt udvalg af varer, så det er nemt at finde og vælge sundere produkter. Vi vil ikke opdrage på vores kunder, og vi vil ikke bestemme, hvilke varer vores kunder skal købe, men vi vil gerne præge.

Med et bredt sortiment inden for bl.a. fuldkorns- og nøglehulsmærkede produkter, en anderledes indretning, skjult tobak og andre sundhedsfremmende initiativer kan vi gøre det lettere for vores kunder at træffe et oplyst valg til en sundere hverdag. Sundhed er ikke kun, hvad vi spiser, drikker og indtager i det hele taget. Vi støtter derfor en lang række initiativer, der skal bakke op om børn og voksnes fysiske og psykiske sundhed.

Tobak

Hver dag begynder 40 unge i Danmark at ryge. Derfor er tobakken i Salling Groups butikker gemt væk, så de unge ikke at fristes. Dermed følger vi anbefalingen fra Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og Hjerteforeningen.

Salling Group er endvidere medlem af partnerskabet Røgfri Fremtid, der arbejder for, at vi i 2030 har en røgfri generation af unge.

Efter det første år med gemt tobak havde vi solgt 50 millioner færre cigaretter end året før. Det svarer til 2,5 millioner pakker cigaretter – et tal, der taler sit tydelige sprog om effekten af at usynliggøre tobakken.

Butiksindretning

Vi ombygger i stor stil eksisterende Netto-butikker til vores nye 3.0-koncept. Konceptet giver i al sin enkelthed vores kunder en bedre indkøbsoplevelse, hvor sundhed spiller en mere væsentlig rolle end før. Vi har blandt andet flyttet vores frugt- og grøntafdeling frem, så det altid er det første, kunderne møder, når de kommer ind i butikken.

Vi forsøger at guide kunderne gennem butikken på en mere oplyst måde, så det sunde valg forhåbentlig bliver det foretrukne. Vi har også ændret radikalt i vores øvrige indretning, så usunde varer ikke længere frister på de typiske pladser, hvor der bliver gjort flest impulskøb.

Indretningen gør en forskel
 

Vi kan se, at konceptet gør en forskel. Andelen af salget af frugt og grønt er steget med 11%, ligesom andelen af sodavandssalget er faldet med 7%, og slik, kager og småkager med 7%. Vi har investeret 2,5 milliarder kr. i at omdanne alle vores Nettobutikker efter det nye 3.0 koncept inden 2024.

Salling Group har indgået et partnerskab med direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk, som skal se nærmere på, hvordan vi kan skabe en endnu sundere kunderejse gennem vores butikker.