Vi vil medvirke til at skabe en røgfri generation

I Salling Group vil vi gøre en forskel for de næste generationer ved at sætte fokus på rygning og gøre det mindre attraktivt at begynde at ryge. Derfor har vi som den første koncern i dansk detailhandel gemt cigaretterne væk i alle vores butikker - på tværs af Netto, føtex, Bilka og Salling stormagasiner.

Dermed følger vi anbefalingen fra Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lægeforeningen om at skjule tobakken i detailhandelen - et skridt mod at sikre, at vi i Danmark ser den første røgfri generation i 2030.

Seneste nyheder

Slut med den synlige tobak i vores butikker

Knap hver sjette dansker ryger, og ifølge Sundhedsstyrelsen er en stigende andel af de 13-17 årige de seneste fem år begyndt at ryge. Den udvikling vil vi som Danmarks største detailhandelsvirksomhed være med til at vende. Derfor er tobakken ikke længere synlig i vores mere end 600 butikker - i tråd med anbefalinger fra Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lægeforeningen.

Mindre eksponering virker 
Netto blev i juli 2018 den første kæde i Danmark til at gemme tobakken væk. Og det har virket. Faktisk faldt salget af cigaretter med 9 procent i de følgende måneder, og i Netto-butikker, der ligger tæt på en eller flere ungdomsuddannelser, og hvor kunderne i høj grad består af unge, at salget af cigaretter typisk er faldet med mellem 12 og helt op til 39 procent.

En fælles indsats gennem Røgfri fremtid
Skal vi rygning blandt de kommende generationer af unge til livs, kræver det en bred indsats. Vi er medlem af Røgfri Fremtid, et partnerskab dannet af Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden. Røgfri Fremtid er del af en international bevægelse forankret i WHO’s rammekonvention om tobak. Gennem vores medlemskab arbejder vi for at sikre, at vi i 2030 ser de første røgfri generationer i Danmark.