Din udvikling

Salling Groups succes skyldes først og fremmest én ting: vores dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor lægger vi stor vægt på din udvikling – uanset om du er ny på arbejdsmarkedet eller har en lang karriere bag dig. Vi investerer i programmer og faciliteter, der hjælper med til at gøre dig som medarbejder eller leder endnu dygtigere til dit job, eller forberede dig til at tage større ansvar i fremtiden.

Før dine ideer ud i livet

I dagligvarebranchen går tingene hurtigt, og vi skal hele tiden udvikle og tilpasse os for at holde fast i vores stærke position. Det gælder uanset, om du arbejder i butik eller i en af vores koncernfunktioner. Derfor vil du opleve, at her er rig mulighed for at omsætte idéer til handling – og at du hurtigt ser resultaterne af din indsats. Den udfordrende dagligdag kombinerer vi med træning og udvikling af vores medarbejdere og ledere på alle niveauer, så vi sikrer, at du udvikler dig bedst muligt i jobbet.

Stor organisation giver plads til udfordringer

I en stor organisation som Salling Group, der opererer på tværs af kæder i fire lande, har du gode muligheder for at prøve dig selv af i en anden rolle. Vi ser en stor styrke i vores medarbejderes erfaring, og vi rekrutterer mange af vores ledere og specialister internt. Så har du mod på nye udfordringer – enten i en anden del af forretningen eller i en lederstilling, så hjælper vi dig på vej.

De rigtige rammer for udvikling

Vi mener, at praktisk erfaring kombineret med faglig fordybelse er et stærkt udgangspunkt for personlig og faglig udvikling. Derfor driver vi vores eget uddannelsescenter, Salling Group Academy. Her deltager vores medarbejdere i skræddersyede faglige forløb og udveksler erfaringer med kolleger fra andre dele af koncernen.

Danmarks bedste elevuddannelse

Vi uddanner flere elever end nogen anden dansk virksomhed, 500 om året, og vi vil have de dygtigste elever i dansk detailhandel. Derfor forventer vi engagement, ambitioner, drive, holdånd og godt humør. Til gengæld mener vi, at vi tilbyder en af Danmarks absolut bedste elevuddannelser med gode karrieremuligheder både i Danmark og i udlandet.

Vores elever følger en individuel uddannelsesplan, hvor arbejdet i butikken kombineres med ophold på vores eget akademi. Det gør elevuddannelsen til et stærkt springbræt for karrieren. Faktisk er halvdelen af vores varehuschefer i føtex og halvdelen af Nettos distriktschefer tidligere elever.

Læs mere om elevuddannelser hos Salling Group

Ungarbejder: En god ballast til karrieren

I Salling Group har vi mange medarbejdere under 18 år, og for mange er vi den første arbejdsgiver. Vi er meget bevidste om det ansvar, der følger med, og vi lægger vægt på at motivere, vejlede og engagere vores unge medarbejdere i hverdagen.

For mange fører jobbet i den lokale Netto eller Bilka også til en elevplads og senere en karriere i detailhandlen. Men uanset hvad, sørger vi for at klæde vores unge medarbejdere godt på til at begå sig på arbejdsmarkedet – hos os eller andre.

Er du forælder til en ungarbejder i Salling Group – så læs mere her