Arbejdsplads Høegh Guldbergsgade 10, 8700 Horsens, DK
Ugentlige arbejdstimer 37
Startdato 2022-06-01
Job ID: 101108

Sektionschef til Fresh Food - Horsens

Sektionschef for Fresh Food

Bliv leder hos Danmarks stærkeste detailkoncept

Er du en skarp, effektiv, idérig og energisk lederprofil, så bliv en del af den lokale varehusledelse i Bilka

Når du er leder i Bilka, så er det ikke en titel, du bare får. Vi forlanger en hel del. Din værktøjskasse skal være propfuld af effektive metoder og ideer til at løse overordnede ledelsesmæssige udfordringer. Du er en tydelig lederprofil med masser af erfaring i bagagen, og du har flair for at arbejde med nøgletal og store budgetter, samtidig med at du holder fokus på de resultater, dine medarbejdere leverer.

I Bilka har vi en klar ambition om at være Den Bedste Arbejdsplads i detailbranchen. Hver eneste dag arbejder vi målrettet på at gøre os fortjent til den titel blandt vores medarbejdere. Og som leder er du en vigtig brik i denne ambition. Du sørger for at udvikle medarbejderne i takt med, at salget øges, og du bruger en motiverende og coachende stil til at optimere på alle punkter. Dit tempo er højt, og du skal kunne give den energi videre til dine medarbejdere, samtidig med at du har høj fokus på trivsel.

Med din solide ledererfaring fra detailhandelen sætter du dagsorden, følger op og ændrer kurs, hvis det er nødvendigt. Du er resultatsøgende og trives godt i et set-up, hvor du kan måle resultaterne af din indsats med det samme. Og du er klædt på og klar til at gå forrest og tage ansvar for driften af dit eget område. Samtidig er du handlekraftig og brænder for at sætte gang i netop de aktiviteter, der kan give kunderne en succesoplevelse, der kan mærkes.

Som sektionschef er du sammen med varehuschefen en integreret del af varehusledelsen og kommer derfor helt tæt på beslutningerne. Afhængigt af varehusets størrelse vil du få ansvaret for mellem 30 og 180 medarbejdere.

Vi er opmærksomme på dine resultater og lægger mærke til, hvad du udretter, og giver dig den nødvendige støtte og sparring. Så hvis du bare ikke kan lade være med at udvikle og forbedre dig selv og detailbranchen, så er vi et godt match.

Som sektionschef i Fresh Food er du øverste ansvarlig for vores ferskvareområder som omfatter bager, slagter, delikatesse, restaurant og øvrige spiseområder. Ferskvareområdet er et af varehusets vigtigste profilområder, og du skal til stadighed sikre, at dine afdelingsledere leverer resultater og lever op til Bilkas høje kvalitetskrav for området.

Hvis du har det, der skal til, så send os din ansøgning gennem linket her på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Klik på billedet og se en film om jobbet som sektionschef i Bilka. 


Bilka er et hypermarked i konstant vækst. Vi har en brændende ambition om at være den mest attraktive arbejdsplads i dansk detailhandel. Så grib chancen, realiser dit potentiale og få 8.500 ambitiøse kolleger, der slet ikke kan lade være med at udvikle og forbedre.

Søg job