Hver dag er noget særligt

Der er sjove dage. Travle dage. Inspirerende dage. Overraskende dage. Hyggelige dage. Lærerige dage. Festlige dage. Korte dage og lange dage. Dage, hvor vi sætter varer på hylderne, har møde med leverandørerne og siger hej til kunderne. Og så er der de usædvanlige dage, hvor intet er, som det plejer, og hvor vi møder hinanden og vores kunder i helt nye omgivelser. Alt sammen en del af hverdagen i Salling Group.

Danmarks største firmafest

Nogle dage er bare lidt mere usædvanlige end andre. Eksempelvis når vi siger tak til alle vores kolleger og holder Danmarks største – og vel nok også bedste – firmafest. 20.000 medarbejdere deltog i DSLIVE, som fandt sted en varm junidag i 2016. Det var en dag, hvor der blev hygget i lounge-områderne, sunget i kor foran scenen og blev sludret med hinanden på tværs af hele virksomheden.

20.000 kolleger fra hele landet 

Der skulle ikke mindre end 300 busser, fire færger og et fly til at fragte de 20.000 medarbejdere til DSLIVE. Medarbejderne kom fra nær og fjern - Nykøbing Falster, Frederikshavn og Svendborg - og blev alle fragtet til Årslev, hvor DSLIVE 2016 fandt sted. 

En hyldest til den gode smag i hverdagen på Food festival

Hvad laver Bilka-bageren og Salling-slagteren på en festivalplads? De er såmænd til Nordens største madfestival. Flere år i træk har medarbejdere på tværs af hele Salling Group deltaget i Food Festival på Tangkrogen i Aarhus, hvor der blandt andet er blevet bagt brød, grillet pølser, presset juice, delt smagsprøver ud og bundet buketter, som alt sammen har trukket folk til i massevis. Og samtidig har vi selvfølgelig grint og hygget os med kollegerne.

Fart i benene til årets DHL-Stafet

Som medarbejder i Salling Group er man en del af et større fællesskab. Det mærker man især til den årlige DHL-stafet. Hvert år griber godt 7.000 kolleger depechen og går eller løber de fem kilometer, før de rammer målstregen. Foruden lidt sved på panden er stafetten altid garant for en sjov dag med grin, hurtige tider, ømme ben, god mad og hyggeligt samvær.

En god dag på jobbet

Hver eneste dag gør vi vores bedste for at skabe en bedre hverdag for vores kunder. Vi står tidligt op, så vores butikker er klar til at tage imod de første kunder, og vi går sent i seng, når de sidste kunder er gået hjem. Hver dag arbejder vi for at give vores kunder en god indkøbsoplevelse. Men et job i Salling Group er meget mere end det. Vi hygger med kollegerne, hjælper hinanden, når det brænder på og giver hinanden et klap på skulderen, når det går godt.