Din mulighed for at præsentere et innovativt produkt 

Vær med den 15. november, når vi lancerer en helt ny Innovation Day for non-food produkter for at finde nye måder at møde vores kunders behov. 

Få en konkurrencemæssig fordel

Innovative produkter kan være svære at forstå eller sætte pris på ved første øjekast, da mange af dem kræver mere af kundens opmærksomhed end konventionelle produkter. Den udfordring tager vi nu op med Salling Groups Innovation Day, der giver dygtige og innovative leverandører en unik mulighed for at øge synligheden af deres produkt.

Alle idéer er velkomne!

Vi har succes i vores butikker takket være gode, kreative produkter. Derfor tager vi imod alle gode idéer - uanset om det er produkter, som allerede er klar til salg eller produktidéer, der kan udvikles sammen med os. 

Præsentér din idé for et erfarent panel

Vi finder de bedste og mest innovative ideer blandt de indsendte og inviterer de udvalgte på besøg i Salling Groups hovedkvarter i Aarhus den 15. november. Her får I 20 minutter til at pitche idéen til vores erfarne panel. 

Unik mulighed for at indfri dit produkts potentiale 

Vi vil anerkende vinder-produkterne med spændende marketing-priser, blandt andet intern og ekstern markedsføring og støtte til in-store materialer. Bemærk, at dit  produkt eller din idé skal være et B2C-produkt og falde under kategorien Non-food som beskrevet nederst på siden her.

Sådan deltager du 

Du kan indsende dit bidrag fra 1. september. Download dokumentet nedenfor, udfyld med detaljer om dit koncept eller produkt og send det senest 25. oktober til innovation@sallinggroup.com. Send venligst et dokument for hvert produkt. Hvis du bliver udvalgt, så modtager du senest 4. november en invitation. Desværre kan vi ikke sætte præcist tidspunkt på din aftale. 

Følgende produkter ligger inden for rammerne af Innovationsdagen:

  • Boligprodukter: Alt til indendørs dekorering og opgradering af hjemmet (ekskl. renovering). Dette inkluderer produkter relateret til opholdsrum (seng, bad og udsmykning), interiør (møbler, lamper og gardiner), begivenheder (årstider og arrangementer) og køkken (madlavning, servering og spisning)
  • Elektroniske produkter: Alt indendørs elektronisk udstyr og relateret tilbehør (ekskl. lamper). Dette inkluderer små husholdningsapparater, batterier, mobil, pc, tablet, tv og underholdningsprodukter
  • Have- & Fritidsprodukter: Alt til udendørs ophold, have og planter samt fritidsaktiviteter (ekskl. legetøj). Dette inkluderer produkter relateret til haven, gør-det-selv, grill, havemøbler, rejser, cykler, fritid, bøger, hobby samt indendørs og udendørs blomster
  • Legetøj: Legetøj til børn, både til indendørs og sommer leg.