Egne brands og private labels
I vores butikker og online har vi tusindvis af varer. Og mange af de varer er vores egne brands, som vi enten selv har skabt eller udviklet i tæt samarbejde med vores leverandører. Vi introducerer hele tiden nye varer med fokus på at gøre hverdagen lidt bedre for vores kunder. Vi griber de nyeste trends, og nogle gange kræver det endda, at vi går ind i helt nye forretningsområder.
Vidste du eksempelvis at Salling Group årligt sælger knap 40 millioner stykker tøj, eller at vi er en af Danmarks største forhandlere af cykler? Både vores tøj og cykler er udviklet og designet af vores egne folk, og det betyder, at vi i Salling Group i dag har en række stærke og helt unikke brands, som vi er stolte af at kunne tilbyde kunderne på tværs af alle vores kæder.
Ansvarlighed bag stærke brands
Med tusindvis af varer er vi fuldt bevidste om, at vi er med til at sætte et aftryk på den verden, vi omgiver os, og som både nu og i fremtiden er en del af vores hverdag. Derfor bliver vores varer produceret med hensyn til både dyr, mennesker, miljø og vores omgivelser.
Vores egne brands
I Salling Group producerer vi en række private label-serier. Kunderne vil kunne finde vores egne mærker på tværs af både føtex, Bilka og Netto, og vi er stolte over at have områder, der dækker alt fra dåsetomater til vaskemidler. Vores mål er at opfylde alle vores kunders behov i hverdagen, uanset pris og kvalitet.
Salling
'Salling' er Salling Groups eget varemærke. Det er rammen og navnet på mere end 6.000 af vores egne varer, der tidligere blandt andet hed 'Vores' og 'Levevis'. Sortimentet består af et kernesortiment og herudover en række unikke brand serier, der også er i Salling-brandets identitet og design dækker økologiske, vegetariske, gluten- og laktosefrie, parfumefrie produkter samt en convenience serie. Salling er vores anbefaling og kundernes pejlemærke. Vi ønsker at gøre hverdagen bedre gennem nemmere indkøbsoplevelser og et bredt udvalg af varer, hvor pris og kvalitet er i orden. Med Salling brandet er der skabt direkte forbindelse mellem vores værdier i Salling Group og varerne på hylden. Salling produktserierne forhandles eksklusivt i Bilka og føtex.
Princip
Princip er for kunder, der ikke vil gå på kompromis med kvaliteten af deres fødevarer. Princip er udsøgt kvalitet, gourmetøjeblikke og delikate smagsoplevelser for enhver smag og til enhver lejlighed, og serien byder på luksuriøse fødevarer til konkurrencedygtige priser.
Budget
Budget er navnet på vores serie af basisvarer til faste lave priser. Serien udvikles hele tiden ud fra grundtanken om at give kunderne et billigt alternativ inden for så mange produktkategorier som muligt. Budget dækker både over fødevarer og nonfood varer og er altid let at genkende på den orange emballage.
SCO
Salling Group er en af Danmarks største cykelforhandlere. Det skyldes ikke mindst, at vi har fået fart i pedalerne med SCO, et klassisk dansk cykelmærke. Salling Group købte brandet i 2017 og relancerede SCO i 2017, hvor både kvalitet og design fik et væsentligt løft.

ØGO
Foretrækker kunderne varer, der er go’e ved dyrene, miljøet og pengepungen, bør de kigge efter ØGO produkterne på hylderne. ØGO er Nettos helt egen serie af økologiske varer til god pris, og serien byder på et stort udvalg af økologi til alle hverdagens måltider.
VRS
VRS er vores eget tøjmærke, som i dag er et anerkendt modebrand i tekstilbranchen og forhandles eksklusivt i Bilka og føtex. VRS tæller et stort udvalg af modetøj, sportstøj, basistøj, undertøj, sko og tilbehør til hele familien.
Premieur
Premieur er varer af høj kvalitet til de kunder, der sætter pris på gode smagsoplevelser og lokale delikatesser fra hele verden. Premieur forhandles eksklusivt i Netto.