Hver indsamling. Hver donation. Hvert partnerskab

Folkekirkens Nødhjælp

Siden 2005 har Salling Group og Folkekirkens Nødhjælp arbejdet sammen for at hjælpe og styrke mennesker i nød verden over. Sammen har vi søsat initiativer i Danmark, der sætter fokus på ansvarligt forbrug og en mere bæredygtig hverdag – til gavn for både danskerne og mennesker i verdens fattigste lande. 

Partnerskabet handler om at gøre hver dag bedre. De valg, vi træffer i hverdagen – når vi transporterer os til og fra arbejde, når vi står foran køledisken, og når vi går i køkkenet – har betydning. De kan mærkes på hele kloden. Her og nu, i dag og i morgen - og langt ud i fremtiden. 

Derfor samarbejder vi om madspildsbutikkerne Wefood, hvor vi hvert år redder mange tons mad fra at blive smidt ud, mens Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker hvert år modtager store mængder af overskudstøj fra kunder i Bilka og føtex. Indtægterne fra begge indsatser er med til at skabe en bedre fremtid for mennesker, der lever med de største konsekvenserne af klimaforandringerne.  

Salling Group og Folkekirkens Nødhjælp står sammen, når katastroferne rammer verden med umenneskelig styrke og råhed – lige fra tsunamien i Sydøstasien til jordskælvet i Nepal og krigen i Ukraine. Eller når vi i fællesskab husker danskerne på de glemte kriser i Syrien, DR Congo og Sudan, hvor millioner af mennesker er på flugt fra deres hjem. 

Endelig støtter Salling Group hvert år Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling, hvor flere end 10.000 danskere i fællesskab bruger en søndag i marts på at samle penge ind til mennesker ramt af krig og katastrofer.  

Salling Group A/S

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand
Denmark

CVR: 35 95 47 16

Kontakt

Salling Group hovedkontor 
+45 8778 5000
Telefontid: 08.00 - 16.00
Følg os på LinkedIn