Cybersecurity Specialist, Salling Group
Arbejdsplads
8220 Brabrand DK
Ugentlige arbejdstimer
37 Timer
Startdato
1. januar 2026
Job-ID
191251
Cybersecurity Specialist, Salling Group
Vil du hjælpe med at beskytte danskernes dagligvareforsyning?
Har du erfaring indenfor cybersecurity både hvad angår teknik og governance? Vil du være med til at forankre og udvikle cybersecurity og business resilience i en af Skandinaviens største detailvirksomheder?
Så er du måske den Cybersecurity specialist, vi leder efter til Salling Groups hovedkontor i Aarhus.
Salling Group er en førende detailvirksomhed og vi sætter barren højt, når det gælder innovation og teknologiske trends i detailbranchen. Cyber- og informationssikkerhed er samtidig højt prioriteret i den digitale strategi, og  derfor får du som Cybersecurity Advisor en central rolle.
Stillingen
Som Cybersecurity specialist bliver du, i tæt samarbejde med det øvrige IT Security team, ansvarlig for at beskytte Salling Groups IT og OT systemer i overensstemmelse med gældende politikker og lovgivning. Dette er indebærer at være en central rolle som bindeled og sparringspartner inden for både teknik og governance i samarbejdet med den øvrige IT & Digital-afdeling, der består af cirka 300 kollegaer– som gerne vil lære mere om sikkerhed.
Stillingen kræver en kombination af tekniske kompetencer og procesorienteret tilgang for effektivt at kunne udvikle og vedligeholde sikkerhed, som står mål med den teknologiske udvikling.
Eksempler på opgaver og ansvarsområder:
- Samarbejde tæt med IT & Digital-teams om design og implementering af sikre systemer og netværk
 - Gennemføre cybersecurity vurderinger for at identificere og afhjælpe eventuelle risici
 - Bidrage med faglig indsigt og udvikling inden for business resilience for at sikre, at planer og ansvarsområder ved systemnedbrud er tydeligt defineret og implementeret
 - Uddanne medarbejdere i cybersecurity relateret til deres specifikke fagområde
 
Du vil referere direkte til CISO med arbejdsplads i Aarslev, Aarhus. Der kan forekomme rejseaktivitet til andre lokationer men forventeligt sjældent.
Din profil
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling inden for cybersecurity. Vi værdsætter en teoretisk baggrund, men din erfaring, motivation og kompetencer er vigtigere.
Vi forestiller os, at du kan sætte flueben ved nogle eller de fleste af følgende punkter:
- Teknisk viden om cybersecurity indenfor eks. access management, network security og secure application development
 - Erfaring med tekniske sikkerhedskontroller og incident response
 - Dokumenteret erfaring med standarder/lovgivning som ISO 27001, ISO 27002, PCI DSS, NIS2 og CIS18
 - Erfaring med projektledelse og dermed at kunne holde mange bolde i luften, følge op og sikre at de aftalte mål nås indenfor deadline
 - Erfaring med implementering, drift og modning af cybersecurity i en større virksomhed underlagt lovgivning og andre relevante standarder
 
Hvad tilbyder vi?
I vores virksomhed og team er der en sund kultur drevet af motivation og godt kollegaskab, heriblandt kan vi tilbyde:
- Mulighed for bred faglig og personlig udvikling i tæt samarbejde med tekniske eksperter, procesorienterede kollegaer og mange andre interessenter i og udenfor Salling Group
 - Du bliver en del af et stærkt og engageret team i IT Security
 - Et spændende job med udfordrende opgaver og stor indflydelse
 - Gode arbejdsforhold og fleksibilitet
 - Løn efter kvalifikationer, samt en række personalegoder bl.a. rabat i Bilka, føtex, Netto og BR, fri adgang til fitness, padelbaner mv.
 
Rekrutteringsproces
Hvis jobbet har vakt din interesse, så send os dit CV og ansøgning snarest muligt. Vi gennemgår ansøgninger løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Bækgaard, CISO på mail: michael.venoe.baekgaard@sallinggroup.com.