Salling Group Logo

Category Manager til Health, Hygiene, Baby & Kiosk

Arbejdsplads

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand DK

Ugentlige arbejdstimer

37 Timer

Startdato

2. november 2026

Job-ID

209224

Salling Group default

Category Manager til Health, Hygiene, Baby & Kiosk

Vil du stå i spidsen for kategorier, der spiller en vigtig rolle i kundernes hverdag og rummer store muligheder for vækst - og samtidig lede et erfarent kommercielt team?

Som Category Manager for Health, Hygiene, Baby & Kiosk får du et samlet kommercielt ansvar for kategoriernes salg, indtjening og langsigtede udvikling på tværs af Netto, føtex og Bilka. Samtidig bliver du leder for fem medarbejdere, herunder to Senior Category Buyers.


Du bliver en del af lederteamet i Nearfood, Wine & Spirits og refererer til Category Director Rasmus Kusk. I rollen sætter du den kommercielle retning og omsætter kædernes strategi, data og markedstendenser til relevante sortimenter, konkurrencedygtige priser, stærke kampagner og værdiskabende leverandørsamarbejder.

Rollen kombinerer strategi, kategoriudvikling, forhandling og resultatansvar med nærværende ledelse og et tæt samarbejde med vores tre kæder.

Dine opgaver og dit ansvar
Du får blandt andet ansvar for at:

  • Udvikle og gennemføre tydelige kategori- og sortimentsstrategier for Health, Hygiene, Baby og Kiosk
  • Sikre udvikling i salg og indtjening på tværs af Netto, føtex og Bilka
  • Drive og videreudvikle leverandørsamarbejdet samt gennemføre løbende forhandlinger og årsforhandlinger
  • Træffe og drive kommercielle beslutninger om sortiment, priser og kampagner med afsæt i data, markedstendenser, kædernes positioner og kundernes behov
  • Følge kategoriernes performance og omsætte analyser til konkrete kommercielle initiativer
  • Identificere nye vækstmuligheder og sikre, at relevante trends og innovationer omsættes til konkrete initiativer
  • Lede og udvikle et team på fem medarbejdere, herunder to Senior Category Buyers
  • Skabe retning, prioritere teamets indsatser og sikre fremdrift i de fælles leverancer
  • Samarbejde tæt med kæderne og centrale funktioner på tværs af Commercial, Marketing, Supply Chain og Space Management


Hvem er du?
Du har solid kommerciel erfaring fra retail eller FMCG og er klar til at tage et samlet ansvar for den kommercielle udvikling og ledelsen af et erfarent team.


Du formår at kombinere et strategisk perspektiv med handlekraft i den daglige forretning. Samtidig er du en tydelig leder, der skaber følgeskab og giver erfarne medarbejdere rum til at lykkes. Du ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger, og kan omsætte dem til løsninger, der skaber værdi for både kunderne og forretningen.

Vi forventer, at du:

  • Har minimum fem års relevant erfaring fra retail eller FMCG
  • Har erfaring med category management, indkøb, sortimentsudvikling og leverandørforhandlinger
  • Har arbejdet med et tydeligt kommercielt ansvar for salg og indtjening
  • Har erfaring med personaleledelse og kan sætte retning, prioritere og følge op
  • Arbejder analytisk og kan omsætte data til klare beslutninger og handling
  • Er en stærk relationsskaber, som kan udfordre og skabe følgeskab hos både leverandører og interne samarbejdspartnere
  • Kommunikerer professionelt på dansk og engelsk
  • Har stærke digitale kompetencer og arbejder sikkert i Excel


Om Commercial og Salling Group
Du bliver en del af Commercial i Salling Group - et område med stort forretningsmæssigt ansvar og direkte indflydelse på vores kundetilbud og resultater. Her arbejder vi tæt på kunder, produkter og performance, og vi har en central rolle i at sikre relevante og konkurrencedygtige sortimenter, som eksekveres stærkt i butikker og online.


Salling Group er en international retailvirksomhed med aktiviteter i Danmark, Polen, Tyskland og de baltiske lande. På tværs af vores kæder driver vi mere end 2.100 butikker og webshops.

I Nearfood, Wine & Spirits arbejder vi med en bred portefølje af kategorier, som kunderne møder i deres hverdag. Health, Hygiene, Baby & Kiosk spænder fra sundhed og kosttilskud til mundpleje, intimhygiejne og produkter til småbørnsfamilier - samt udviklingen af vores kioskforretning. Det skaber et bredt og varieret kommercielt ansvar med forskellige kundebehov, konkurrencesituationer og vækstmuligheder.

Derfor skal du vælge os
Du får mulighed for at stå i spidsen for et bredt kategoriområde og påvirke både den kommercielle retning og kundeoplevelsen på tværs af vores kæder. Rollen giver dig et samlet ansvar for kategoriudvikling, salg og indtjening samt ledelsen af et team med stærke kommercielle kompetencer.


Du får betydelig indflydelse, en stor kontaktflade og mulighed for både at sætte den langsigtede retning og se effekten af dine beslutninger i mere end 2.100 butikker og webshops.

Stillingen er omfattet af firmabil og bonusordning.

Som medarbejder i Salling Group får du medarbejderrabatkort til dig og din husstand med attraktive rabatter i vores kæder og i Sallings online Personaleshop. På hovedkontoret har du desuden adgang til et indendørs træningscenter og udendørs faciliteter med blandt andet tennis- og padelbaner samt et grillområde.

Praktisk information og ansøgning
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med arbejdssted på Rosbjergvej 33.


Tiltrædelse er den 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Send din ansøgning og dit CV via linket på siden senest fredag den 18. september 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rasmus Kusk på telefon +45 23 65 82 68.



Salling Group A/S

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand
Denmark

CVR: 35 95 47 16

Kontakt

Salling Group hovedkontor 
+45 8778 5000
Telefontid: 08.00 - 16.00
Følg os på LinkedIn