Salling Group Logo

Purchasing Coordinator til Slik og Chokolade - med potentiale til Salling Groups Buyer program

Arbejdsplads

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand DK

Ugentlige arbejdstimer

37 Timer

Startdato

1. december 2025

Job-ID

190520

Salling Group default

Purchasing Coordinator til Slik og Chokolade - med potentiale til Salling Groups Buyer program

Ønsker du en spændende udviklingsstilling, der vil udfordre dig og give dig en bred kontaktflade med en dagligdag i et hurtigt-skiftende, professionelt miljø? Passer du ind i et team, hvor vi arbejder fokuseret og tæt sammen, så vi når vores mål – hver gang? Har du et skarpt overblik, et solidt struktur-gen og et øje for detaljen, der sikrer høj kvalitet i dit arbejde?

Så kan du være vores nye kollega!

Salling Groups Commercielle enhed er en stærk professionel indkøbsorganisation, og det er som del af denne, at vores team sikrer, at kunderne i vores butikker finder de helt rigtige varer til den rigtige pris.

Vi mangler dig inden for kategorien slik og chokolade, hvor teamet tæller 5 kollegaer, der varetager hele kategoristyringen og fastsætter sortiment, kampagner og aktiviteter for Bilka, føtex og Netto.

Jobbet
Du skal være med til at sikre Salling Groups absolutte førerposition i dansk retail på sæsonvarer (påske, halloween, jul mm.) med opgaver som fx:

  • Udvikle og fastsætte sortimenter i samarbejde med Category Manageren, herunder koordinering med space management, dialog med leverandører, prisrettelser, vareoprettelser mv.
  • Lægge planer for eksekvering i butik, herunder planlægning af torve og POS-materialer
  • Daglig kontakt til og koordinering med leverandører, vores egne kæder og øvrige interne interessenter
  • Private label udvikling på sæsonvarer
  • Opfølgning på salg og indtjening
  • Udarbejde analyser og anbefalinger i specifikke cases baseret på data og kommerciel forståelse
  • Deltagelse på messer og leverandørbesøg


Mulighed for at udvikle dig gennem Salling Groups Buyer Program
Som Purchasing Coordinator i Salling Group får du mulighed for at vise dit potentiale til at blive en del af vores Buyer Program – et internt udviklingsforløb, der uddanner fremtidens Senior Category Buyers.

Buyer Programmet kombinerer teori og praksis gennem:

  • Deltagelse i faglige kurser, netværksaktiviteter og udviklingsforløb
  • Træning i kommercielle processer, leverandørhåndtering og datadrevet kategoriudvikling
  • Et projektforløb med fokus på kvalitetstest og produktperformance
  • En afsluttende eksamen, der giver mulighed for at avancere til rollen som Senior Category Buyer

Vi leder derfor efter kandidater med ambitioner, analytisk tæft og lyst til at udvikle sig i en kommerciel retning, hvor du får en central rolle i at forme fremtidens sortiment i Salling Group.

Den rette kandidat er

  • Struktureret, analytisk og trives i et højt tempo med mange opgaver i gang på én gang
  • Drevet af at skabe resultater og motiveres af at se direkte effekt af sit arbejde
  • Nysgerrig, positiv og har et åbent mindset
  • Flydende i engelsk og stærk i Office-pakken (erfaring med SAP er en fordel)

Vi tilbyder

  • En plads på et stærkt, professionelt team i en dynamisk og spændende hverdag
  • Egne ansvarsområder og mulighed for at gøre en forskel
  • Gode kolleger i et samarbejdspræget miljø med høj faglighed
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling – fx gennem Buyer Programmet
  • Attraktiv lønpakke og personalegoder (rabatordninger, fitness, padel mv.)


Dit primære arbejdssted vil være Salling Group, Rosbjergvej 33, Aarslev, 8220 Brabrand.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Category Manager Tina Mai Vittarp+45 4043 5188.

Opstart gerne hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist senest onsdag d. 5. november 2025 – vi behandler ansøgninger løbende.

Salling Group A/S

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand
Denmark

CVR: 35 95 47 16

Kontakt

Salling Group hovedkontor 
+45 8778 5000
Telefontid: 08.00 - 16.00
Følg os på LinkedIn