Bilka logo

E-commerce & Omnichannel Coordinator - Bilka og BR (barselsvikariat)

Arbejdsplads

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand DK

Ugentlige arbejdstimer

37 Timer

Startdato

2. november 2026

Job-ID

208506

Salling Group default

E-commerce & Omnichannel Coordinator - Bilka og BR (barselsvikariat)

E-commerce & Omnichannel Coordinator – Bilka og BR (barselsvikariat) 

 

Vil du være med til at drive og udvikle den digitale forretning i Bilka og BR? Og trives du i en rolle, hvor du både arbejder hands-on i CMS, følger performance tæt og samler kollegaer på tværs, for at få kampagner og kundeoplevelser til at spille? 

 

Så kan du blive en central del af vores Bilka/BR Omnichannel-team i et barselsvikariat fra 1. november 2026 til og med 31. oktober 2027. 

 

Jobbet 

Som E-commerce & Omnichannel Coordinator får du en vigtig rolle i den daglige drift og fortsatte udvikling af vores e-commerceforretning og samspillet mellem online og offline. Her vil dit fokus være på e-com formaterne BilkaToGo, Bilka Mad ud af huset, Bilka.dk og BR.dk. 

 

Dine vigtigste opgaver: 

  • Hands-on eksekvering i CMS: Planlægge, opsætte og vedligeholde kampagner og retail media indhold på hjemmesiderne. 

  • Udvikle og vedligeholde vores kampagne- og aktivitetsoversigter samt sikre deadlines. 

  • Koordinere eksekveringen med blandt andre e-commerce, marketing, indkøb, content samt teams inden for egne og betalte marketingkanaler. 

  • Følge performance og omsætte indsigter til konkrete handlinger. 

 

Du lykkes i rollen, når kampagner og indhold går live til tiden og i høj kvalitet, samarbejdspartnerne har et klart overblik, og performanceindsigter bliver omsat til konkrete prioriteringer og forbedringer for kunderne og forretningen. 

Du får et erfarent team i ryggen, men skal samtidig trives med selvstændigt ansvar og være den, der skaber overblik, følger op og får opgaver sikkert i mål. 

 

Hvem er du? 

Din præcise uddannelse og nuværende titel er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har praktisk erfaring med e-commerce og hurtigt kan tage ejerskab for driftsopgaver. 

 

Vi forestiller os, at du: 

  • Har hands-on erfaring med digital handel og opsætning i CMS. 

  • Arbejder struktureret, analytisk og bevarer overblikket, når flere opgaver og deadlines kører parallelt 

  • Kommunikerer klart og skaber gode relationer på tværs af fagligheder 

  • Kan drive egne opgaver fremad og samtidig ved, hvornår du skal involvere andre 

  • Kombinerer et kommercielt mindset med blik for kundeoplevelsen 

  • Kommunikerer sikkert på dansk og kan samarbejde på engelsk 

 

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har arbejdet inden for et eller flere af følgende områder: hjemmesideopsætning, SEO, webanalyse, digital markedsføring, CRO eller retail. 

Du behøver ikke kunne krydse alle punkter af. Hvis du kan se dig selv i hovedparten af rollen og mener, at du kan bidrage, vil vi gerne høre fra dig. 

 

Teamet 

Du bliver en del af Bilka/BR Omnichannel-teamet, hvor vi kobler data, forretning og kundeoplevelse med sund fornuft. Vi har høje ambitioner, en uformel tone og samarbejder bredt på tværs af Salling Group. Samtidig betyder det meget for os, at vi har det godt sammen – både fagligt og menneskeligt. 

 

Vi tror på, at de bedste resultater skabes i et team med tillid, hjælpsomhed og plads til at være sig selv. Derfor prioriterer vi både sparring i hverdagen, godt kollegaskab og sociale arrangementer. Tempoet kan være højt omkring kampagner og større initiativer, men vi hjælper hinanden med at skabe overblik og holde fremdriften. Du får ansvar fra første dag og mulighed for at sætte dit præg på flere stærke retail brands. 

 

Vi tilbyder 

  • Et barselsvikariat med reelt ansvar og ejerskab i en stor digital retailforretning 

  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for e-commerce, omnichannel og kommerciel eksekvering 

  • Løn efter kvalifikationer, ordnede ansættelsesforhold og en række medarbejdergoder, herunder rabat i Salling Group, frokostordning, fri adgang til fitness, padelbaner m.m. 

  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling 

  • Et stærkt fællesskab med dygtige og engagerede kolleger 

 

Praktiske oplysninger 

  • Ansættelsesform: Fuldtidsbarselsvikariat på 37 timer om ugen 

  • Ansættelsesperiode: 1. november 2026 til og med 31. oktober 2027 

  • Arbejdssted: Salling Groups hovedkontor, Rosbjergvej 33, 8220 Brabrand 

 

Har du spørgsmål? 

Hvis du vil høre mere om opgaverne, teamet eller hverdagen i rollen, er du velkommen til at kontakte E-commerce & Omnichannel Manager Mateusz Voss på telefon +45 51 75 77 74. 

 

Vil du være en del af holdet? 

Send dit CV og en kort motivation senest 31. august 2026. Du behøver ikke skrive en traditionel ansøgning – fortæl blot kort, hvorfor rollen er interessant for dig, og hvilken relevant erfaring du kommer med. 

Vi afholder samtaler løbende og kan derfor vælge at afslutte rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. 

Salling Group A/S

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand
Denmark

CVR: 35 95 47 16

Kontakt

Salling Group hovedkontor 
+45 8778 5000
Telefontid: 08.00 - 16.00
Følg os på LinkedIn