Netto logo

Distriktschef Netto - Sjælland

Arbejdsplads

Ugentlige arbejdstimer

37 Timer

Startdato

1. juni 2024

Job-ID

156928

Netto salg

Distriktschef Netto - Sjælland

Distriktschef til Netto

Som distriktschef har du en nøgleposition i virksomheden, da du er den koordinerende funktion mellem de centrale beslutninger og dine butikker. Du bliver overordnet ansvarlig for ca. 10 butikker, som du leder med respekt og forståelse for Salling Groups værdier (IPACE) og Netto Employee Experience (NEX), som er udtryk for en støttende og anerkendende lederadfærd.

I Netto handler det ikke kun om varer og tal, men om mennesker. Med et hjerte for engagement, passion for lederskab og en urokkelig dedikation til talentudvikling, er du nøglen til vores succes.

 

Mere konkret så skal du:

  • Samle distriktet om Nettos koncept ved at kommunikere inspirerende og visionært om kunde- og medarbejderoplevelsen
  • Udvikle et velfungerende lederteam, som med en høj grad af trivsel og involvering skaber gode resultater
  • Drive opbygningen af en stærk pipeline med fokus på talentudvikling
  • Arbejde med rettidig taktisk og operationel prioritering og planlægning af relevante opgaver
  • Bidrage aktivt med sparring til butikscheferne om drift, ledelse og medarbejdernes løbende udvikling
  • Sikre konstruktiv og nødvendig feedback til centrale funktioner, som medvirker til at styrke kundeoplevelsen i butikkerne
  • Som distriktschef er du i kontakt med 300 – 400 medarbejdere, og på butiksbesøgene er det vigtigt, at du tilfører energi og med din adfærd gør du en positiv forskel.

 

Alle de gode grunde
Netto er markedsleder inden for dagligvarehandlen, og med stillingen som distriktschef arbejder du i et stærkt team, hvor overliggeren er sat højt og hvor du vil medvirke til at vi leverer gode resultater også i fremtiden. Du bliver leder for 300 til 400 medarbejdere i distriktet og et omsætningsniveau på mellem 450 – til 600 mio. Du bliver kulturambassadør og medvirker til at styrke en i forvejen meget tydelig performance kultur.

Herudover kan du se frem til følgende:

  • I rollen som distriktschef får du et job med et enormt udviklingspotentiale og en høj grad af fleksibilitet på hvornår og hvordan du arbejder
  • Du bliver en del af et stærkt team med stor grad af sparring både fra din chef og dine sideordnede kolleger, som er med til at styrke din egen udvikling
  • Du får mulighed for at lede individuelt præget af dine værdier og afprøve den ledelsesteori, som du tror på skaber de bedste resultater
  • Herudover får du selvfølgelig en konkurrencedygtig lønpakke med lederpension, sundhedsforsikring, firmabil, krydret med en bonusmodel som er både realistisk, ambitiøs og attraktiv
  • Rigtig gode personaleordninger fx rabatter i Bilka, føtex, Netto, Carl’s Jr. og Starbucks samt leje af vores feriehuse og lejligheder i ind- og udland.

 

I din indarbejdning får du en grundig og struktureret introduktion til rollen som distriktschef, bl.a. i samkørsel med regionschefen og distriktschefkolleger. Vi tilpasser din indarbejdning til dig og dit kompetenceniveau.

 

 

En distriktschef som ikke blot leder, men også inspirerer

I stillingen som distriktschef er det en klar fordel, hvis du har erfaring med kædedrift fra detailhandlen eller fra en lignende stilling – og med veldokumenterede resultater. Vi forventer, at du har ledelseserfaring i rollen som leder af ledere. Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring inden for distanceledelse – herudover forestiller vi os, at du:

  • Er en leder, som kan kommunikere på en engagerende måde, der passer til rollen og med en fin fornemmelse for valg af kommunikationsmiddel og -metode
  • Har en synlig og retningsskabende lederstil, som skaber følgeskab og stolthed
  • Har en forståelse for vigtigheden af at kunne opbygge relationer og hele tiden søge den pragmatiske løsning
  • Besidder en vindermentalitet i en afbalanceret form, og du er altid parat til at dele din erfaring og de tiltag, du er lykkedes med
  • Er bevidst om, at en afbalanceret autoritet og empati er forudsætningen for at lykkes i rollen
  • Kan lede både opad og nedad i vores organisation således, at du opnår den nødvendige støtte og samarbejde.

Er du vores nye distriktschef?
Så send os din ansøgning gennem linket herunder. Vi gør opmærksom på, at vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål eller bare nysgerrig på stillingen, er du velkommen til at kontakte regionschef Mogens Thomsen på telefon: 61555957.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Netto – vi bærer vores logo med stolthed

Du kender måske allerede Netto som Danmarks største dagligvarekæde – men vidste du også, at vores medarbejdere er rigtig glade for at arbejde her?

Du bliver nemlig del af et helt specielt sammenhold med masser af opbakning, og hvor vi alle løfter i flok. For det vi laver er vigtigt, men dem, vi laver det med, er endnu vigtigere.

Vi håber, du er lige så begejstret for dyrevelfærd, reduktion af madspild og en bæredygtig fremtid, som vi er. Vi har bl.a. vores eget økologiske brand: ØGO. Og det er naturligvis til gode Netto-priser.

Salling Group A/S

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand
Denmark

CVR: 35 95 47 16

Kontakt

Salling Group hovedkontor 
+45 8778 5000
Telefontid: 08.00 - 16.00
Følg os på LinkedIn