Bilka logo

Teamkoordinator til Hus og Have - Greve

Arbejdsplads

Over Bølgen 1
2670 Greve DK

Ugentlige arbejdstimer

37 Timer

Startdato

1. september 2024

Job-ID

162910

Bilka_koncept-03468 - salg nonfood

Teamkoordinator til Hus og Have - Greve

Teamkoordinator til Hus og Have

Har du lyst til at arbejde med varebestillinger, markedsføringsplanlægning og varepræsentationer?

Så er jobbet som teamkoordinator i Bilka måske lige noget for dig.

Bilka som arbejdsplads og karrierevej
I Bilka har vi en klar ambition om at være Den Bedste Arbejdsplads i detailbranchen. Hver eneste dag arbejder vi målrettet på at gøre os fortjent til den titel blandt vores medarbejdere.

Som medarbejder i Bilka – uanset niveau – har du mulighed for at udvikle dig fagligt og menneskeligt og forfølge dine karriereambitioner – ikke kun i Bilka, men på tværs af hele koncernen. Og vi ved, at jo mere tilfredse og dygtige medarbejdere vi har, desto bedre rustede er vi til at sikre, at kunderne vælger at handle hos os.

Koordiner markedsføring og varer
Som teamkoordinator refererer du til afdelingslederen, og i det daglige arbejder du tæt sammen med teamets dygtige salgsassistenter og elever.

Dine hovedopgaver bliver at sikre varebestillinger, markedsføringsplanlægning, prisstyring, varepræsentationer og vareopfyldning. Med andre ord, er det dig, der sikrer, at kunderne finder det, de kommer efter.

Her er muligheder for dig, der kan og vil
Uanset om du skal lede dig selv, dit team eller en hel afdeling, så klæder vi dig på til at løse opgaven. Du får daglig sparring fra din leder og mulighed for at komme på interne kurser. For vi tror på, at dygtige medarbejder er vejen til en god arbejdsplads med glade kolleger og kunder.

Hus og Have
Hus og Have er et stort og blandet salgsareal, da vi sælger alt lige fra garager til tulipanløg. Det kræver, at vi har en bred viden om mange varer, så vi kan rådgive kunderne om deres valg. Vi er et stærkt hold, der brænder for at levere resultater. Du er med til at skabe et godt teamwork, og vores kunder kan mærke, at vi er glade for at gå på arbejde.

Hvem er vores ny teamkoordinator?

  • Det er en fordel, hvis du har erfaring eller en uddannelse fra detailbranchen.
  • Du er serviceminded, fleksibel og kan bevare overblikket, når situationen kræver det.
  • Du har fokus på teamet, og du bidrager til det gode sammenhold.
  • Du kan lide, at der er travlt og forstår at styre og planlægge din hverdag.

Er det noget for dig, så send os din ansøgning med det samme gennem linket her på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Bilka er et hypermarked i konstant vækst. Vi har en brændende ambition om at være den mest attraktive arbejdsplads i dansk detailhandel. Så grib chancen, realiser dit potentiale og få 8.500 ambitiøse kolleger, der slet ikke kan lade være med at udvikle og forbedre.

Salling Group A/S

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand
Denmark

CVR: 35 95 47 16

Kontakt

Salling Group hovedkontor 
+45 8778 5000
Telefontid: 08.00 - 16.00
Følg os på LinkedIn