Føtex logo

Studiemedhjælper til Instore, føtex udvikling

Arbejdsplads

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand, Aarhus DK

Ugentlige arbejdstimer

20 Timer

Startdato

12. august 2024

Slutdato

30. juni 2024

Job-ID

160676

FOTO_2021_HQ_036

Studiemedhjælper til Instore, føtex udvikling

Søger du et studiejob som kan give dig erfaring indenfor udvikling? Så søger vi i Salling Group lige nu en dygtig og engageret studiemedhjælper til føtex Udvikling, Instore Team.

 

Hvad får du ud af det?

Som Studiemedhjælper i føtex Udvikling får du chancen for at komme med ind bag kulisserne og tilegne dig vigtig erfaring, når du arbejder i krydsfeltet mellem kunder og varehuse. Du bliver en del af et stærkt team, der arbejder i et højt tempo i en dynamisk hverdag - alle dage er forskellige, og hver dag byder på nye udfordringer.

Gennem jobbet får du indsigt i kompleksiteten af de opgaver, der skal løses i en professionel retail-organisation, samt en unik mulighed for at opbygge et stærkt, professionelt netværk til gavn for din fremtidige karriere.

Du bliver en del af

Du vil blive tilknyttet føtex Udvikling, hvis fornemmeste opgave er at imødekomme kundernes behov og sikre, at kundernes opfattelse af føtex brandet stemmer overens med føtex’ strategi.

Mere specifikt vil du indgå som en vigtig del af det hold som arbejder med vores POS og instore. Du vil indgå i tæt samarbejde med både føtex Marketing, trykkeri, føtex varehuse og ikke mindst vores kunder.

 

Eksempler på opgaver du vil blive involveret i er

  • Stærk POS eksekvering af kampagneplaner
  • Udvikling, optimering og opsætning af sæson og brand kommunikation
  • Kontakt til vores trykkeri og bestilling af tryksager
  • Ad hoc-opgaver i forbindelse med at sikre god og kreativ instore kommunikation

 

 

Vi forestiller os, at du er

Du er i gang med din uddannelse på enten et universitet, erhvervsakademi, professionshøjskole eller lignende. Du søger et studiejob som kan give dig noget relevant erhvervserfaring. Jobbet vil være op til 20 timer ugentligt med opstart hurtigst muligt, eller senest d. 12. august 2024.

Som person har du en solid forståelse for de forskellige medieplatforme. Du er nytænkende og idérig, og er i stand til at arbejde selvstændigt under stort ansvar. Det er vigtigt, at du er detaljeorienteret og struktureret i din arbejdstilgang. Slutteligt er du en dygtig kommunikator, såvel mundtligt som skriftligt.

 

 

 

 

Er du den rette kandidat?

Send CV og ansøgning snarest muligt og senest d. 30. juni 2024. Vi behandler ansøgningerne løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Carina Søs Brøndum, på tlf.: 28 69 10 12 eller mail: carina.soes.broendum@foetex.dk

Salling Group A/S

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand
Denmark

CVR: 35 95 47 16

Kontakt

Salling Group hovedkontor 
+45 8778 5000
Telefontid: 08.00 - 16.00
Følg os på LinkedIn