Purchasing Coordinator til Womens Shoes - Salling Stormagasiner
Arbejdsplads
8000 Aarhus C DK
Startdato
1. oktober 2026
Job-ID
207859
Purchasing Coordinator til Womens Shoes - Salling Stormagasiner
Har du en stærk kommerciel forståelse, sans for trends og lyst til at arbejde med både indkøb, koordinering og leverandørsamarbejde?
Så er det måske dig, vi søger som Purchasing Coordinator til Womens Shoes hos Salling Stormagasiner.
I denne rolle bliver du en vigtig del af teamet bag udviklingen af vores sortiment inden for Womens Shoes. Du får ansvar for egne brands og bliver samtidig en central støtte i de administrative og koordinerende opgaver, der sikrer et stærkt og velfungerende indkøb. Rollen kræver derfor en profil, der både er kreativ, kommercielt tænkende og struktureret i sin tilgang.
Du bliver en del af et passioneret team på vores kontor i Aarhus C, hvor du vil arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af indkøb, supply chain, drift, finance og masterdata - samt have løbende dialog med internationale leverandører.
Dine arbejdsopgaver
Som Purchasing Coordinator i Womens Shoes vil du blandt andet arbejde med:
- Ansvar for egne brands og opfølgning på sortiment, performance og udvikling
- Koordinering og understøttelse af indkøbsprocesser på tværs af kategorien
- Dialog og samarbejde med leverandører med fokus på relationer, opfølgning og partnerskab
- Analyse af salg, lager og performance for at understøtte kommercielle beslutninger
- Oprettelse og vedligeholdelse af varer, ordrer og øvrige administrative data
- Kampagneopfølgning og understøttelse af kommercielle aktiviteter
- Bidrag til udvikling, optimering og implementering af nye processer og arbejdsgange
Hvem er du?
Vi søger en profil, der kombinerer kreativitet og kommerciel forståelse med stærke administrative kompetencer. Du har blik for både detaljen og helheden og motiveres af at arbejde i krydsfeltet mellem produkt, indkøb, analyse og samarbejde.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med indkøb, koordinering eller category support - gerne inden for fashion, sko eller retail
- Har en god kommerciel forståelse og interesse for trends, produkter og sortimentsudvikling
- Er stærk administrativt og arbejder struktureret og detaljeorienteret
- Trives i dialogen med leverandører og har forståelse for værdien af gode samarbejder
- Har gode forhandlingsevner eller mod på at udvikle dem
- Er analytisk og komfortabel med at arbejde i Excel og øvrige Microsoft Office-programmer
- Har let ved at sætte dig ind i nye systemer og processer
- Arbejder selvstændigt, tager ansvar og bidrager positivt til teamet
Vi tilbyder
- En spændende rolle i en dynamisk og kreativ kategori
- Mulighed for at arbejde med egne brands og få indflydelse på sortimentet
- En hverdag med både administrative, analytiske og kommercielle opgaver
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og tæt samarbejde på tværs
- Gode muligheder for udvikling i en af Danmarks førende detailvirksomheder
Vil du være med?
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Category Manager Emilie Christensen på telefon +4528157099.