Assistance til Sallings portnerfunktion - Aarhus C
Arbejdsplads
8000 Aarhus C DK
Ugentlige arbejdstimer
8 Timer
Startdato
17. september 2026
Job-ID
209254
Assistance til Sallings portnerfunktion - Aarhus C
Assistance til Sallings portnerfunktion
Salling søger snarest en engageret deltidsmedarbejder til vores portnerteam. Som portner får du en central rolle i den daglige drift og bliver en vigtig del af husets sikkerheds- og servicefunktion.
Stillingen er velegnet som studiejob, da vagterne primært ligger på aftener og i weekender.
Portnerfunktionen spænder bredt og omfatter blandt andet:
- Kontrol og overvågning af personaleindgangen
- Åbning og lukning af Salling
- Overvågning af butikkens videoovervågningssystemer
- Betjening og opfølgning på husets alarmsystemer
- Overvågning af Sallings brandtekniske installationer
- Håndtering af alarmer og tilkaldevagter uden for åbningstiden
- Koordinering og vurdering af hændelser i samarbejde med relevante kontaktpersoner
Du bliver en del af et team, hvor opgaverne varierer, og hvor det er vigtigt at kunne handle roligt, professionelt og ansvarsbevidst – også når situationen kræver hurtig handling.
Vi søger dig, der
- Er udadvendt og serviceminded til fingerspidserne
- Har et godt overblik og en udpræget ordenssans
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
- Er fleksibel, stabil og pålidelig
- Kan håndtere flere opgaver samtidig og bevare roen i travle eller uforudsete situationer
- Har interesse for sikkerhed, overvågning og tekniske systemer
- Har gennemført vagtkursus eller har erfaring fra vagt- og sikkerhedsbranchen – det er en fordel, men ikke et krav
Det er vigtigt, at du bor tæt på Salling, da stillingen indebærer telefonvagt. Det forventes, at du kan møde ind i Salling inden for cirka 30 minutter ved behov.
Arbejdstiden vil primært være placeret på aftener og i weekender samt i forbindelse med ferieafløsning. Du skal forvente at arbejde hver tredje weekend.
Vi tilbyder ordnede arbejdsforhold, gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt en hverdag med varierende opgaver og stort ansvar. Som portner i Salling får du mulighed for at styrke dine kompetencer inden for service, sikkerhed og drift i et travlt og dynamisk hus.
Ansøgninger behandles løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.