Salling logo

Trainee til Salling Super Aalborg

Arbejdsplads

Nytorv 8
9000 Aalborg DK

Ugentlige arbejdstimer

37 Timer

Startdato

1. september 2025

Job-ID

180209

Salling_Aarhus_facade_3_-_Kopi

Trainee til Salling Super Aalborg

Kickstart din karriere med en traineeuddannelse i Salling Super 
- et supermarked i absolut topklasse - 

 

Salling søger nysgerrige trainees, der brænder for salg og dagligvarebranchen.

  • Er du på jagt efter en uddannelse, hvor mulighederne for at gøre karriere er mange, og hvor du får ansvar fra starten?
  • Vil du gerne have en arbejdsdag med mange forskellige opgaver, og brænder du for at give vores gæster en god service?
  • Har du gå-på-mod og vilje til at gennemføre et uddannelsesforløb med fokus på salg, gæsteoplevelser, forretningsforståelse og samarbejde?

Salling Super er et rent slaraffenland for alle, der sætter pris på kvalitet. Vi vil gerne friste med altid indbydende frugt- og grøntafdeling, lækre delikatesser, møre udskæringer, og skønne specialiter fra hele verden.

Som trainee i Salling Super får du spændende opgaver og ansvar fra første dag. Du bliver en del af et positivt arbejdsmiljø med sociale aktiviteter og muligheden for at gøre en forskel for vores gæster.

Vores mål er at skabe et stærkt fundament for dig. Brænder du for en alsidig arbejdsdag med sammenhold og varierende arbejdsopgaver, så er Salling ”the place to be”.

Du skal betragte uddannelsen som et springbræt til en verden fuld af karriere muligheder og en rygsæk fyldt op med faglig viden og praktisk erfaring.

I Salling får du en personlig mentor, en individuel handlingsplan, 8 ugers skoleophold på Campus Bøgehøj, kundekontakt, leverandørsamarbejde og selvstændige ansvarsområder.

Kort sagt  - du får alt, hvad du behøver for at få en stærk uddannelse.

Vi håber, du kan se dig selv i nedenstående punkter:

  • Du er ambitiøs, engageret og er interesseret i salg og detailhandel
  • Du udfører dine arbejdsopgaver med seriøsitet og positiv energi
  • Du får et kick ud af at skabe kundeoplevelser i et travlt miljø

For at komme i betragtning til en af traineepladserne, skal du have færdiggjort én af følgende uddannelser:

  • EUX/EUD Business
  • HHX
  • HF, HTX eller STX + 5 ugers adgangsgivende grundforløb (EUS)

Praktisk

  • Uddannelsen starter 1. september 2025
  • Stillingen er fuldtid
  • Du bliver omfattet af butiksoverenskomsten
  • Uddannelsen varer 2 år, og indeholder 8 ugers skoleophold.

Yderligere information

Ansøgningsfrist

  • Vi behandler løbende ansøgningerne, så vent ikke for længe.
  • Husk at vedhæftet vellignende foto og seneste årskarakter for julen 2024, hvis din uddannelse ikke er slut endnu.

Hvis du stadig er nysgerrig på de mange muligheder Salling kan tilbyde dig og er klar til en traineeplads hos os, så send en kort og motiveret ansøgning om hvorfor du kan se dig selv i en detail koncern som Salling.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Salling Group A/S

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand
Denmark

CVR: 35 95 47 16

Kontakt

Salling Group hovedkontor 
+45 8778 5000
Telefontid: 08.00 - 16.00
Følg os på LinkedIn