Salling logo

Praktikant til kampagneteamet i Salling Marketing

Arbejdsplads

Fiskergade 62
8000 Aarhus C DK

Startdato

4. januar 2027

Job-ID

208709

Salling administration

Praktikant til kampagneteamet i Salling Marketing

Vil du følge udviklingen af kampagner fra den første idé til færdig eksekvering og evaluering? Som praktikant i Sallings kampagneteam får du praktisk erfaring med kampagneudvikling, digitalt indhold og datadrevet opfølgning.

Du bliver en del af et team, der arbejder med projekter og kampagner i forbindelse med markedsføringen af Salling og salling.dk. I samarbejde med en projektleder bliver du involveret i hele kampagneforløbet og samarbejder med relevante fagpersoner om både indhold, koordinering og opfølgning.

Arbejdsopgaver
Du bliver en aktiv del af teamets arbejde og får opgaver, der giver dig praktisk erfaring med fagområdet og den daglige forretning.

Du vil få konkret erfaring med
•    Bidrage til udvikling af kampagner fra koncept til afrapportering
•    Understøtte planlægning af timing og budget
•    Koordinere udviklingen af kampagneelementer
•    Udvikle indhold til digitale kanaler
•    Udarbejde datadrevne analyser af kampagner
•    Samle læring og bidrage med anbefalinger til kommende aktiviteter
•    Understøtte teamet med øvrige relevante opgaver

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
•    Læser en relevant videregående uddannelse inden for eksempelvis retail, marketing eller kommunikation
•    Kan holde overblikket og arbejde struktureret med flere leverancer
•    Har øje for detaljer og kvalitet
•    Har interesse for kampagner, kommunikation og data
•    Tager ansvar og leverer inden for aftalte deadlines
•    Kan kommunikere flydende på dansk

Hvem er vi, og hvad betyder det for dig?
Salling Group er Danmarks største retailer med butikker i både Danmark, Tyskland, Polen og de Baltiske lande. I Salling Group er vi drevet af at forbedre vores kunders dagligdag ved målrettet at sikre de bedste varer til de bedste priser i vores kæder.

En praktikplads hos Salling Group giver dig mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praksis og få erfaring med konkrete opgaver, hvor dit arbejde kan få betydning hele vejen ud i organisationen.

Vi tilbyder dig
•    Et stærkt fællesskab med faglig og social sparring fra dygtige kolleger
•    Mulighed for at omsætte teori til praksis
•    En stejl læringskurve – både personligt og fagligt
•    Medarbejderrabat i Salling Stormagasiner, føtex, Bilka og Netto m.m.
•    15 fastlagte skrivedage, så du kan prioritere dit studie
•    Startskuddet til en mulig fremtidig karriere i Salling Group

Spørgsmål
Hvis ovenstående har givet anledning til spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Line B. Christensen på line.brandt.christensen@salling.dk for yderligere information.

Vil du være en del af holdet?

Send dit CV og din ansøgning senest den 21. september 2026.

Samtalerne afholdes i forbindelse med vores fælles rekrutteringsevent på Salling Groups hovedkontor i Aarhus den 6. oktober 2026 mellem kl. 15.00 og 18.00. Hvis du bliver inviteret, modtager du nærmere information om samtaletidspunkt og dagens program mellem den 25. og 29. september.

Som en del af rekrutteringsprocessen gennemfører du en personlighedsprofil og en kognitiv test inden eventet. På dagen får du mulighed for at få feedback på din profil og dine testresultater, som du efterfølgende kan tage med dig videre.

Vi glæder os til at høre fra dig!



Salling Group A/S

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand
Denmark

CVR: 35 95 47 16

Kontakt

Salling Group hovedkontor 
+45 8778 5000
Telefontid: 08.00 - 16.00
Følg os på LinkedIn