Afdelingschef til Frugt og Grønt i Holme
Arbejdsplads
Axel Gruhns Vej 7 Højbjerg DK
Ugentlige arbejdstimer
37 Timer
Startdato
1. november 2025
Job-ID
188056
Afdelingschef til Frugt og Grønt i Holme
Drømmer du om et job, hvor du i samarbejde med terminalchefen og et stærkt lederteam kan sætte retningen for en hel afdeling? Et job i en international retailvirksomhed, hvor du selv tilrettelægger dit arbejde? Så er du måske vores nye afdelingschef.
Terminalen ligger i Holme på Axel Gruhnsvej 7, og det er her, du vil bruge det meste af din tid.
I Salling Group får du 60.000 kolleger, der sammen betjener 10 millioner kunder om ugen. Det er en god forretning, men det er også mere end det.
Vi kommer tæt på hinanden, og vi påvirker mange menneskers liv og hverdag. Det er ret cool, og det kræver ansvar. For vi er afhængige af hinanden.
Ledelsesmæssigt ansvar for planlægning og udvikling
Som afdelingschef for afdeling Frugt og Grønt bliver du en del af ledergruppen for hele Terminal Holme med reference direkte til terminalchefen.
Ledergruppen har sammen udviklet et ledelseskodeks
Som vi alle har skrevet under på, her står blandt andet nedenstående punkter:
Vi tager action når problemer opstår, og vi forventer det samme af vores kollegaer
Vi accepterer ikke mobning, diskrimination eller nogen form for chikane
Vi går ikke på kompromis med arbejdsmiljø og sikkerhed
Vi diskuterer åbent og ærligt i ledergruppen
Ud over et stærkt samarbejde i lederteamet skal du være klar til at arbejde åbent og ærligt med udvikling af kulturen på tværs af hele terminalen. På terminalen har vi samlet dette arbejde under arbejdstitlen ”Culture of Care”, hvor blandt andet områder som feedback, sikkerhed, god dømmekraft, diversitet, klima og sundhed indgår.
Vi har mange forskellige nationaliteter blandt vores kollegaer
Forventningen er derfor at du arbejder med høj integritet, og forstår at samle teamet uanset nationalitet. , Som udgangspunkt kommunikeres der i det daglige på engelsk, det er derfor en forventning du både kan skrive og tale engelsk.
Dine ansvarsområder vil desuden omfatte:
Ledelse gennem andre, primært via stærke teamledere og områdeansvarlige
Sikre effektiv arbejdsplanlægning for dine medarbejdere
Kontakt til den centrale logistikafdeling samt indkøb
Planlægning af sæsoner, peak dage osv.
Sikre en LEAN-tilgang til udvikling og drift af afdelingen
Ledelseserfaring og ambitioner
Vi ser meget gerne, at du har ledelseserfaring fra et lignende job og erfaring med IT-baseret lagerdrift. Erfaring med LEAN-baseret lagerdrift vil ligeledes være en klar fordel.
Frem for alt har du masser af drive, energi og en høj stresstærskel. Du kan lede ved at gå forrest, og du motiveres af udsigten til at skabe din egen struktur i en travl og til tider hektisk hverdag.
Du arbejder som udgangspunkt på dagholdet, men forstår at afdelingen arbejder 24/7, og at du derfor også sikre højt kendskab til arbejdet på ydertidspunkterne.
Frugt og grønt i Holme:
Vi leverer frugt og grønt til Bilka og Føtex i Jylland og på Fyn
Terminalen er åben 24/7 med ca. 12 lukkedage hvert år
Ca. 60 faste medarbejdere herudover benyttes vikarer
Vi arbejder i et nedkølet område med 5-8 grader
Vi producerer mere end 500.000 colli frugt og grønt pr. måned
Sådan ansøger du
Klik på linket herunder og indsend din ansøgning via vores system.
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter når vi har fundet den rigtige kandidat, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du ligeledes velkommen til at kontakte:
Terminalchef Claus Willesen på telefon 2121 0074.