Operational & Efficiency Specialist - Sønderborg
Arbejdsplads
6400 Sønderborg DK
Ugentlige arbejdstimer
37 Timer
Startdato
1. oktober 2025
Job-ID
184415
Operational & Efficiency Specialist - Sønderborg
Operational & Efficiency Specialist
Bliv Operational & Efficiency Specialist hos Danmarks stærkeste detailkoncept
Er du en engageret og resultatorienteret profil med stærke analytiske evner og forståelse for detailhandel? Så bliv en del af en vigtig funktion i Bilka, hvor du får ansvaret for at sikre en smidig og effektiv drift af varehuset.
Din rolle som Operational & Efficiency Specialist
Som Operational & Efficiency Specialist i Bilka spiller du en central rolle i at optimere varehusets drift og processer. Du arbejder tæt sammen med Operations Manager og andre teams for at sikre høj performance og effektivitet. Gennem analyser, problemløsning og coaching hjælper du ledere og medarbejdere med at nå deres mål og skabe en inspirerende kundeoplevelse.
Dine ansvarsområder inkluderer:
- Udarbejde drifts- og performanceanalyser for varehuset og oversætte dem til konkrete handlinger.
- Varetage IT og SAP for varehuset og løse opståede problemer.
- Kvalitetssikre den daglige drift og optimere processer.
- Løse komplekse driftsmæssige problemstillinger og implementere løsninger.
- Analysere fejlkilder og reducere svind, tyveri og prisfejl.
- Coache ledere og medarbejdere i effektiv drift og opfølgning på mål.
- Sikre koordinering og prioritering af opgaver for varehusets teknikere.
- Varetage det overordnede ansvar for varehusets sikring, herunder kontakt til vagtselskab og brandmyndigheder.
Hvem er du?
Du har solid erfaring fra detailbranchen og stærke kompetencer inden for analyse og problemløsning. Du trives i en dynamisk hverdag og brænder for at optimere processer og hjælpe teams med at nå deres mål. Som kollega fremmer du en inkluderende og resultatorienteret kultur, hvor du aktivt arbejder med udvikling af resultater.
Vi tilbyder
En spændende specialistrolle, hvor du får mulighed for at udvikle dig selv og dine kolleger i et dynamisk miljø. Du bliver en del af en ledergruppe og får ansvar for at drive effektivitet og kvalitet i varehusets drift.
Som en del af Salling Group og Bilka bliver du en del af Danmarks største detailvirksomhed. Du får adgang til et stort netværk og målrettede udviklingsprogrammer, der bidrager til din fortsatte udvikling.
Vi prioriterer din trivsel og tilbyder attraktive medarbejderfordele, herunder rabatter, sundhedsforsikring og fleksible arbejdstider. Hos os får du mulighed for at vokse i din karriere og bidrage til en arbejdsplads, der værdsætter diversitet og inklusion.
Hvis du har det, der skal til, så send os din ansøgning.
Vi ser frem til at høre fra dig!