Netto logo

Projektleder/Bygherre til Teknisk afd.

Arbejdsplads

Mimersvej 1
4600 Køge DK

Ugentlige arbejdstimer

37 Timer

Startdato

1. juni 2024

Job-ID

155582

flag_logoer_sol_himmel

Projektleder/Bygherre til Teknisk afd.

Projektleder/bygherre til Teknisk Afdeling

I Netto fylder sammenhold, engagement og fællesskab rigtig meget, og hos os får du Nettokulturen ind under huden. Det er følelsen af fællesskab, der gør, at vi er så gode til at få tingene til at lykkes og nå vores mål – men vi er også på vinderholdet, og det giver stolthed og begejstring i jobbet. Vi arbejder hver dag for at give vores kunder en god indkøbsoplevelse og gode kvalitetsvarer til den laveste pris.

Som projektleder i Netto skal du varetage bygherreansvar og projektledelse ved nybyggeri, til-og ombygninger, renoverings- og optimeringsprojekter i Nettos mere end 544 butikker. Du får en bred kontaktflade såvel eksternt i forhold til entreprenører, arkitekter og rådgivere som internt i forhold til Nettos udviklingsafdeling, salgsorganisationen og teknisk afdeling, hvilket stiller store krav til dine samarbejds- og kommunikationsevner. Opgaverne er komplekse og du får et stort selvstændigt ansvar og mange udfordringer. Du vil indgå i Team Byg i teknisk afdeling, som består af 10 projektledere, der alle arbejder på tilsvarende projekter. Der er således gode muligheder for faglig sparring.

Så kan du lide at have travlt og er du en person, som får tingene gjort, er selvstændigt, har en høj detaljegrad og er struktureret, så er du måske den nye projektleder til teknisk afdeling. I Netto investerer vi mange ressourcer i, at butikkerne har en høj standard og er udstyret med alle moderne faciliteter – til gavn for både kunder og personale. Vi arbejder bæredygtigt og har en skarp grøn profil.

Opgaver og ansvarsområder

  • Som bygherre er rollen at lede, styre, koordinere og stille krav til vores samarbejdspartnere og leverandører og have løbende dialog i forhold til budget og deadlines
  • Projektstyring ved ombygning og renovering af eksisterende butikker samt etablering af nye butikker
  • Kalkulation og budgetlægning herunder styring af økonomien i byggesager
  • Koordinering af tidsplaner på tværs af projekterne
  • Forhandling med myndigheder og entreprenører
  • Ledelse af eksterne entreprenører og rådgivere

Vi forestiller os, at du

  • Er en dygtig projektleder med 3-5 år solid erfaring med byggeledelse og indsigt i tekniske installationer
  • Har en bygningsteknisk uddannelse, som bygningskonstruktør, bygningsingeniør, maskinmester eller tilsvarende og gerne med en håndværksmæssig baggrund
  • Er en erfaren forhandler
  • Er udadvendt, selvstændig og har gode samarbejdsevner
  • Har flair for teknik og er meget opmærksom på detaljerne

Vi tilbyder

Et udviklende og spændende job med mulighed for faglig og personlig udvikling i en af Danmarks mest dynamiske virksomheder. Derudover har vi en række personalegoder som f.eks. pensionsordning med helbredsforsikring, rabatordninger i Salling Groups kæder samt en aktiv personaleforening.

Du vil blive en del af Teknisk Afdeling på Nettos hovedkontor i Køge. Afdelingen består af i alt 18 medarbejdere og du vil referere til bygge- og etableringschefen. Dit primære arbejdsområde vil være hele Danmark, så der skal regnes med en del tid på landevejen.

Arbejdssted:

Nettos hovedkontor, Mimersvej 1, 4600 Køge.

Er du interesseret?
Så send din ansøgning hurtigst muligt og bemærk venligst, at vi behandler ansøgningerne løbende. Ansøgningsfrist er 15. maj 2024.
Hvis du har spørgsmål stillingen, er du velkommen til at kontakte Bygge- og Etableringschef Tommy Søfeldt, mobil 24998537

Salling Group A/S

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand
Denmark

CVR: 35 95 47 16

Kontakt

Salling Group hovedkontor 
+45 8778 5000
Telefontid: 08.00 - 16.00
Følg os på LinkedIn