Privacy Compliance Specialist til Salling Group
Arbejdsplads
8220 Brabrand DK
Ugentlige arbejdstimer
37 Timer
Startdato
1. januar 2025
Job-ID
169988
Privacy Compliance Specialist til Salling Group
Kom og vær med på Salling Groups fortsatte GDPR-rejse som vores nye Privacy Compliance Specialist hos Danmarks største retailer. Måske det mest spændende sted at være GDPR-jurist?
Salling Group er i en rivende udvikling, med en ny og ambitiøs 4-årig strategi ”Aspire ´28”, hvor organisk vækst, opkøb og innovation er centralt.
Salling Group står bag driften af en række formater (føtex, Netto, Bilka og Salling Stormagasiner) samt franchise-kæderne Starbucks, Carl’s Jr., Matinique og Hugo Boss. Igennem vores loyalitetsprogrammer og apps behandler vi rigtig mange persondata på vores kunder. Hos Salling Group er GDPR mere end lov der skal overholdes.
Vi arbejder tæt sammen med forretningen for at skabe de bedste løsninger for vores kunder, med fokus på compliance og tryghed omkring kundernes data. Dertil kommer behandlingen af personoplysninger vedrørende vores 60.000 medarbejdere.
Vi anser os selv for en af de mest eksponerede virksomheder på GDPR-området, så vi har stor fokus på GDPR-compliance og omverdens opfattelse af vores GDPR-compliance.
Din rolle
Som Privacy Compliance Specialist vil du sammen med vores Privacy Compliance Officer rådgive og supportere alle formater og funktioner i Salling Group omkring databeskyttelse.
Du får mulighed for at arbejde med alle tænkelige aspekter af GDPR, herunder eksempelvis håndtering af sikkerhedsbrud, compliancevurdering af nye forretningsprojekter, håndtering af klagesager, udarbejdelse og vedligeholdelse af privatlivspolitikker og meget meget mere. I vores Privacy Team er to dage sjældent ens.
Du vil deltage i designet og implementeringen af integritetsdrevne og forretningsorienterede løsninger på databeskyttelsesretlige problemstillinger, samt arbejde mere generelt med compliance i et agilt, innovativt miljø, med fokus på den gode kundeoplevelse, og tryghed for kunderne.
Hvem er du?
- Du har et højt fagligt niveau og relevant praktisk erfaring med rådgivning, udvikling og drift af GDPR.
- Du evner at tænke hurtigt, tage ansvar og hjælpe vores kollegaer med at enten trykke på aftrækkeren eller træde på bremsen i forhold til nye projekter.
- Du formår at balancere høj integritet over for kollegaer og samarbejdspartnere med forretningens behov og stræben efter innovation.
- Du har en juridisk uddannelse, fx cand.jur. eller cand.merc.jur, og du har gerne erfaring med databeskyttelse i en større organisation med mange interessenter og mange registrerede.
- Du har sans for detaljerne og struktur, og for at oversætte de juridiske krav til forretningen. Således kan du være med til at levere konkrete, letforståelige og pragmatiske løsninger i komplicerede sager.
- Du er velformuleret i skrift og tale på såvel dansk som engelsk, idet teamet yder løbende juridisk support til vores kollegaer i Tyskland og Polen.
- Du er udadvendt og du kommunikerer godt og ubesværet med andre på alle niveauer og med forskellige baggrunde.
- Du trives med en arbejdsdag med mange forskellige opgaver og bolde i luften, i et uformelt og agilt miljø.
Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder et udfordrende, afvekslende, udviklende og spændende job, hvor du bliver en integreret del af et godt team kendetegnet af holdånd og høj faglighed. Vi har det sjovt, når vi går på arbejde, og vi udviser respekt overfor hinanden. Salling Group er i konstant udvikling, og vi i Group Legal er med hele vejen.
Vi tror på frihed under ansvar og tilbyder et arbejdsmiljø med gode muligheder for et balanceret arbejds- og privatliv.
Du får gode muligheder for at sparre og dygtiggøre dig sammen med kvalificerede kollegaer indenfor en række juridiske fagområder som IP- og markedsføringsret, M&A, Fondsret, aftaleret, AML og naturligvis GDPR og persondatabeskyttelse.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring og flere personalegoder, f.eks. rabat i alle Salling Groups formater og franchisekæder.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Privacy Compliance Officer, Peter Kold på 3114 5020 eller peter.kold@sallinggroup.com.
Se også mere om Salling Group på vores hjemmeside www.sallinggroup.comSend os din ansøgning og dit CV snarest muligt. Vi behandler ansøgninger løbende, og forventer at afholde samtaler fra medio december.
Stillingen er 37 timer med arbejdssted på Salling Groups hovedkontor i Årslev ved Aarhus. Der vil være begrænset rejseaktivitet. Tiltrædelse snarest muligt.