Netto logo

Teamleder til Kød ekspedition på Nettos centrallager i Køge

Arbejdsplads

Mimersvej 1
4600 Køge DK

Ugentlige arbejdstimer

37 Timer

Startdato

1. juni 2024

Job-ID

156993

FOTO_2021_HQ_007

Teamleder til Kød ekspedition på Nettos centrallager i Køge

Teamleder til Kød ekspedition på Nettos centrallager i Køge

Ønsker du at styrke din lederprofil i en spændende virksomhed, hvor det kun er dig selv, der sætter dine begrænsninger? Hvis du vil være med, hvor det sker, så skal du være i Netto! Vi er inde i en rivende udvikling, hvor vi har brug for din hjælp til at løse de mange spændende opgaver i Danmarks absolut største dagligvarekæde.

Som teamleder i kødafdelingen på Nettos centrallager i Køge har du det overordnede ansvar for den daglige drift af afdelingen.

Kødafdelingen er en afdeling som består af ca. 40 medarbejdere, hvoraf 3 er ledere. Afdelingens åbningstid er alle ugens dage fra 06.00 til 18.00.

Vi ser gerne, at du har ledelseserfaring og at du også har interesse i din egen personlig og faglige udvikling. Tager du springet til Netto, sørger vi for, at du får en flyvende start. Netto giver dig sikkerhed for en grundig lederuddannelse og gode karrieremuligheder.

Sådan er du:

  • Du er positiv og udadvendt, og kan holde hovedet koldt, når det går rigtig stærkt
  • Du har gennemslagskraft og er en stærk kommunikator
  • Du opfører dig ansvarligt og er ærlig
  • Du er en rollemodel, går forrest og formår at få dine medarbejdere med dig
  • Du er nysgerrig og villig til at lære nyt
  • Du er engageret i dit arbejde og bestræber dig på at lave forbedringer.
  • Du brænder for ledelse og kan lide at arbejde med mennesker.

Sådan er vi:

Vores mål er fortsat at skabe succesfulde og stærke resultater. Vi arbejder i et uformelt, men også professionelt miljø, hvor tæt samspil på tværs af afdelinger, både inden for Logistik, men også på Netto HQ, samt høj energi er opskriften på vores succes. Det stiller naturligvis særlige krav til dig som leder og rollemodel.

Du driver afdelingen, samarbejdet og den gode service ud imod vores butikker.

Nøglen til denne stilling er samarbejde og god ledelse. For godt nok er det dit ansvar at sikre, at vi leverer dagens produktionstal og gode resultater, men vejen til succes finder du gennem uddelegering, samarbejde og kommunikation.

Dette bliver dit ansvar:

  • Det daglige ansvar for afdelingen og driften af denne.
  • Fokus på omkostninger og produktionsmål
  • Opsætte KPI’er for afdelingen og evaluering og optimering af processer
  • Håndtere planlægning af bemandingen i afdelingen, herunder ferieplanlægning.
  • Rekruttere og grundig onboarding af nye medarbejder
  • Udvikling af nye og eksisterende medarbejderes kompetenceniveau
  • Være en del af den årlige medarbejderevaluering- og udviklingsproces
  • Arbejde med sikkerhed, trivsel og arbejdsglæde
  • Daglig deltagelse i produktion og rutiner

Det tilbyder vi:

  • En grundig introduktion, der sikrer, at du hurtigt er i stand til at løse dine opgaver
  • At tempoet bliver Netto-højt
  • Løn efter kvalifikationer
  • Et fantastisk fællesskab, hvor vi hjælper hinanden

Som ansat i Netto har du mulighed for at benytte en lang række personalegoder.

  • Personalerabat i Bilka, føtex, Netto og Salling
  • Leje af sommerhuse til favorable priser
  • Frisk frugt og grønt på arbejdspladsen hver dag

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingschef Henrik Stig Andersen på telefon 2492 9181.

Er du interesseret, så send din ansøgning allerede i dag da vi behandler ansøgninger løbende. Ansøgningsfrist er 21. maj 2024.

Salling Group A/S

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand
Denmark

CVR: 35 95 47 16

Kontakt

Salling Group hovedkontor 
+45 8778 5000
Telefontid: 08.00 - 16.00
Følg os på LinkedIn