Purchasing Coordinator til Dry Food, Salling Group
Arbejdsplads
8220 Brabrand DK
Startdato
1. juli 2026
Job-ID
202360
Purchasing Coordinator til Dry Food, Salling Group
Vil du arbejde tæt på sortiment, kampagner og leverandørsamarbejder i Dry Food - med ansvar for føtex og kategorier som chips, snacks, verdensmad, krydderier og bageartikler?
I Commercial arbejder vi med de produkter, priser, kampagner og leverandørsamarbejder, som hver dag møder kunderne i Netto, føtex og Bilka. Vi omsætter kundeindsigter, leverandørsamarbejder og kommercielle prioriteringer til konkrete sortimenter, kampagner og løsninger i kæderne. Det betyder, at vores beslutninger er tæt på både kundernes hverdag og den kommercielle udvikling af Salling Group.
Som Purchasing Coordinator bliver du en del af Dry Food-teamet, hvor du får ansvar for føtex markedsføring og kommer tæt på kategoriarbejde, performance, leverandørdialog og udvikling af sortimentet på tværs af alle kæder. Du får din daglige gang på hovedkontoret i Aarhus og bliver en del af et team på 7 kolleger.
Om rollen
Dry Food er en kategori i løbende udvikling og har det kommercielle ansvar for chips, snacks, verdensmad, krydderier og bageartikler på tværs af Salling Groups kæder. Derudover driver kategorien også Channel Development på tværs af kæder og kategorier.
Teamet arbejder med hele indkøbsprocessen - fra de overordnede kategoristrategier til valg af leverandører, konceptudvikling, produktudvikling, prissætning og markedsføring.
Stillingen er en udviklingsposition, hvor du fra start får mulighed for at opbygge dit kendskab til kategorien, leverandørmarkedet og vores forretning. I takt med at du udvikler dig i rollen, vil dine opgaver og ansvarsområder gradvist blive udbygget.
På sigt kan der være mulighed for at blive en del af vores interne Category Buyer-forløb med henblik på videre udvikling mod en rolle som Senior Category Buyer.
Dine ansvarsområder
Du vil få ansvar for opgaver inden for blandt andet:
- Egne varegrupper og føtex-formatet, herunder opfølgning på performance
- Udvikling og drift af sortiment, så det matcher markedet og kundernes behov
- Løbende dialog og forhandling med leverandører
- Planlægning af kampagner - både online og offline
- Analyser af kategorier, salg, indtjening og markedsandele
- Udarbejdelse af kategori- og leverandørplaner
- Projektarbejde og øvrige opgaver, der understøtter kategoriens kommercielle udvikling
Hvem du er
Vi forestiller os, at du gerne vil udvikle dig inden for indkøb, category management og kommerciel retail. Du har interesse for produkter, kunder, data og købmandskab - og du har lyst til at lære, hvordan kommercielle beslutninger omsættes til sortiment, kampagner og resultater i butikkerne og online.
Rollen kræver, at du kan skabe overblik, arbejde struktureret og følge op på flere opgaver parallelt. Du skal samtidig kunne samarbejde tæt med kolleger i teamet, interne samarbejdspartnere og eksterne leverandører.
Det skal du have med dig
- God forretningsforståelse og interesse for købmandskab
- Evne til at analysere data og omsætte indsigter til konkrete handlinger
- Struktur i din opgaveløsning og blik for detaljen
- Gode samarbejdsevner og en professionel tilgang til dialog med leverandører og kolleger
- Erfaring med Office-pakken
- Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk
Det er en fordel, hvis du også har
- Kendskab til indkøb, salg eller category management
- Erfaring fra retail, FMCG eller en anden kommerciel organisation
- Erfaring med sortimentsarbejde, kampagneplanlægning eller leverandørdialog
Derfor skal du vælge os
Du bliver en del af en stor kommerciel organisation, hvor du får mulighed for at lære indkøb og category management i praksis. Du kommer tæt på hele værdikæden fra kategoriarbejde og leverandørsamarbejde til kampagner, sortiment og salg i kæderne.
Vi tilbyder dig:
- En udviklingsrolle inden for indkøb og category management
- Mulighed for gradvist at få mere ansvar i takt med din udvikling
- Tæt samarbejde med erfarne kolleger i Dry Food-teamet
- Indsigt i arbejdet med produkter, priser, kampagner og leverandører på tværs af Salling Group
- Mulighed for at opbygge et bredt professionelt netværk i Salling Group
- Ansættelsesvilkår, der matcher rollen og dine kvalifikationer
Som medarbejder i Salling får du adgang til vores medarbejderrabatordning på tværs af kæder og butikker i Salling Group.
Praktisk information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Category Manager Morten Kjærgaard Korsholm på mobil +45 2849 6580.
Send os din ansøgning senest 10. juni 2026
Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet.