ey-long-term-value-creation-2023-salling.jpg.rendition.690.460

Long Term Value Creation: Salling Group modtager særpris ved Sustainability Awards 2023

Pressemeddelelse: 15. september 2023 kl. 05.00

”Årets vinder har et stærkt og dybt forankret fokus på at løfte et socialt ansvar i det samfund, hvor virksomheden opererer. De inspirerer til at gå forrest – og til at alle, der kan gøre noget, gør det,” lød det blandt andet i begrundelsen fra Jan C. Olsen, CEO for EY i Danmark, da Salling Group blev tildelt særprisen for Long Term Value Creation ved årets Sustainability Awards på Børsen.

For Salling Group CEO Anders Hagh er prisen en anerkendelse af den store indsats, Salling Groups medarbejdere hver dag ligger i at gøre hverdagen bedre for både kunder, kolleger og det samfund, koncernen er en del af.

Ikke mindst på klima-området.

”Lige fra leverandør til kasselinje er arbejdet med omstilling til en grønnere og mere bæredygtig dagligvarehandel en højt prioriteret indsats, som kræver et langt sejt – og fælles - træk. Prisen er derfor et kæmpe skulderklap til alle vores kolleger, der hver dag knokler for at levere varen, også når det gælder vores klimaambitioner. Og samtidig til vores mange leverandører og samarbejdspartnere, der trækker en kæmpe del af læsset. Long Term Value Creation-prisen er en anerkendelse af den store fælles indsats, og jeg er dybt taknemmelig for den opbakning, den vidner om,” siger Anders Hagh i forbindelse med tildelingen af prisen.

Udover Salling Groups klimaindsats hylder Long Term Value Creation-prisen også Salling Groups øvrige initiativer og vedvarende indsatser for at løfte et socialt ansvar.

”Med en inkluderende virksomhedskultur som en del af deres DNA har Salling Group gennem årtier vist, at der er plads til alle, og at alle kan gøre en forskel – til stor værdi for den enkelte, arbejdsmarkedet og samfundet,” lød det i forbindelse med overrækkelsen fra administrerende direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen.

Sustainability Awards afholdes i et samarbejde mellem Dansk Erhverv og revisionsfirmaet EY og fandt sted for tredje gang.

Læs meget mere om Salling Groups arbejde med bæredygtighed, klima og sociale indsatser på sallinggroup.com

Se også EY's pressemeddelelse om Særprisen på ey.com

Billedtekst: ”Det er en pris, der betyder meget for os i Salling Group, fordi den ikke alene anerkender vores indsatser på klimaområdet, men honorerer vores samlede Sustainability-indsatser,” sagde HR-direktør Louise Gade, der modtog prisen på vegne af Salling Group.

Kontakt

Group Communication

Mail: press@sallinggroup.com

Tlf.: 8778 5002

Link: Ritzau

Salling Group A/S

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand
Denmark

CVR: 35 95 47 16

Kontakt

Salling Group hovedkontor 
+45 8778 5000
Telefontid: 08.00 - 16.00
Følg os på LinkedIn