Billede_presse

Netto Allinge præsenterer Danmarks kommende klimamærke

Pressemeddelelse: 14. juni 2023 kl. 05.47

Du behøver ikke gå agurk over citroner til sommerens drinks og lemonader. Men hvordan er det nu lige med jordbær og vandmeloner? Og skal du vælge okse, svin eller kylling til grillen? Hvis du handle med omtanke for klimaet, altså.

Salling Group viser på årets Folkemøde, hvordan Danmarks kommende klimamærke kan se ud og tages i brug i landets dagligvarebutikker. Mærket er et skalamærke med tydelig farveskala, der gør det let at afkode, om varen har et højt eller lavt CO2e-aftryk. Samtidig angiver mærket den enkelte vares beregnede CO2e-aftryk. Og læner sig dermed ret præcist op ad den anbefaling, Fødevarestyrelsens arbejdsgruppe for et nationalt klimamærke har anbefalet Fødevareministeren at tage i brug.

Dagligvarekoncernen er nemlig ikke i tvivl om, at der er brug for et mærke, der kan gøre det lettere for danskerne at sætte CO2e-reduktioner øverst på indkøbslisten.

”Vi ved, at mange danskerne gerne vil handle mere klimavenligt. Men vi ved også, at det kan være svært at have tanke på indkøbskurvens klimaaftryk, når man i en travl hverdag bare skal skynde sig hjem og have aftensmaden sat over,” siger kommerciel direktør i Netto Martin Hasgard.

Martin Hasgard er aktivt medlem af Fødevarestyrelsens arbejdsgruppe, der for nyligt afleverede sine anbefalinger til et nationalt klimamærke. Samtidig er han hovedarkitekten bag Nettos eget klimamærke Skyen, der blev testet med stor succes, men taget af hylderne for at give plads til et fælles, nationalt mærke. Det dur nemlig ikke, at hver koncern eller producent udvikler sit eget mærke:

”Både kunderne og klimaet er bedst hjulpet med ét fælles klimamærke, der ligesom øko-mærket er ens for alle og let at navigere efter. Danskerne skal i forvejen forholde sig til et væld af mærker, og hvis vi vil rykke på klimaagendaen – og det vil vi – så er det et mærke som dette, der skal til,” siger Martin Hasgard, der glæder sig til at præsentere mærket for kunderne.

Martin Hasgard præsenterer klimamærket; hvad er overvejelserne bag mærket og hvordan fungerer det i praksis, på Folkemødet sammen med forbrugerrådet TÆNKs politiske direktør Karin Breck, der har været en vigtig stemme i Fødevarestyrelsens arbejdsgruppe og anbefalinger. Under hele Folkemødet kan handlende i Netto blive klogere på, hvordan et klimamærke kan være med til at gøre det lettere at købe ind med omtanke for klimaet, også i en snæver vending.

”Vi håber, at vi med mærket kan inspirere kunderne til fx at lave bolognesen lidt grønnere eller måske få øjnene op for helt nye, smage, ingredienser og ideer, og derigennem lige så stille ændre vaner,” siger Martin Hasgard.

Præsentation af klimamærket er programsat til torsdag d. 15. kl. 15.30 i Netto Allinge.

Pressen er desuden velkommen til at lave særskilte aftaler om præsentation i butikken – kontakt Public Affairs Manager i Salling Group Pernille Bonne Neisig: 2273 1676

Kontakt

Group Communication

Mail: press@sallinggroup.com

Tlf.: 8778 5002

Link: Ritzau

Salling Group A/S

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand
Denmark

CVR: 35 95 47 16

Kontakt

Salling Group hovedkontor 
+45 8778 5000
Telefontid: 08.00 - 16.00
Følg os på LinkedIn