21189_BilkaToGo_thjemmelevering_2600x1300px_1

Salling Groups investering er køreklar: BilkaToGo Hjemmelevering åbner

Pressemeddelelse: 14. august 2023 kl. 04.45

Efter en længere periode med grundige tests melder Bilka nu om grønt lys til at starte bilerne pakket med dagligvarer og levere dem hjem til kundernes privatadresse. Bag rattet sidder Bilkas egne servicebude, som tager hul på ruten fra seks hypermarkeder i henholdsvis Skalborg, Tilst, Vejle, Odense, Hundige og Ishøj, således flest mulige let og nemt kan bestille fra ToGo-sortimentets godt 30.000 varer og få dem leveret derhjemme.

Det bliver det erfarne BilkaToGo-personale, som kommer til stå for at plukke og pakke varerne, mens Bilkas egne servicebude sørger for, at varerne bringes ud i løbet af aftenen og de efterfølgende nattetimer, så både mælk, æg og støvsugerposer står klar på dørtrinnet, når kunderne slår øjnene op.

- Ved at udnytte vores beliggenhed over hele landet kan vi udnytte vores i forvejen store regionale tilstedeværelse. I stedet for få, store centrallagre har vi med Bilka-hypermarkederne et ideelt match. Dels på grund af størrelsen og markedets største udbud med skarpe priser, men særligt fordi vi har en velsmurt ToGo-maskine, hvor dygtige kollegaer har solid erfaring med at plukke og pakke, og nu lægger vi et nyt leveringslag på og glæder os til at servicere kunderne på en helt ny måde, siger Mark Nielsen, direktør i Bilka, og fortsætter:

- Den største aktivitet ligger naturligt i vores hypermarkeder, som hver uge servicerer hundredetusindevis af kunder, mens stadig flere og flere handler tøj, elektronik, havemøbler og meget andet nonfood på bilka.dk og via Click&Collect. Derudover har BilkaToGo oplevet en enorm kundetilstrømning i løbet af de seneste år og ved at tilføje Hjemmelevering som nyeste service, som vi løbende vil opskalere og finpudse, kan kunderne nu handle på lige præcis den måde, de foretrækker, hvad enten det er hjemme fra sofaen eller i et af vores 18 varehuse, der sælger fødevarer.

BilkaToGo Hjemmelevering kan bestilles fra en bred vifte af postnumre rundt om de seks Bilka-hypermarkeder, som i første omgang udruller med ToGo Hjemmelevering.

I løbet af de sidste måneder er Bilkas nyeste koncept blevet testet grundigt af. Alt fra kassetyper, regnslag, emballagemængde og genbrug heraf, oppakning i varevognen til den optimale mængde af kølende tøris er blevet afprøvet et utal af gange for at nå frem til den bedst mulige løsning for kunderne. Flere områder vil løbende blive justeret og optimeret for kundernes bedste.

Praktisk

  • BilkaToGo Hjemmelevering fås fra: Skalborg, Aarhus, Vejle, Odense, Hundige og Ishøj
  • Varerne leveres i løbet af nattetimerne i egnede kasser og bokse af Bilka’s egne servicebude
  • Varerne bestilles via. https://www.bilkatogo.dk/
  • Bestilling inden kl. 17 – og levering senest kl. 06 næste morgen
  • Kunden vælger, hvor på privatadressen varerne skal afleveres
  • Køb for minimum 500 DKK (pakke- og leveringsgebyr indgår i minimumskøbet på de 500 DKK)

Kontakt

Group Communication

Mail: press@sallinggroup.com

Tlf.: 8778 5002

Link: Ritzau

Salling Group A/S

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand
Denmark

CVR: 35 95 47 16

Kontakt

Salling Group hovedkontor 
+45 8778 5000
Telefontid: 08.00 - 16.00
Følg os på LinkedIn