Aalborgenserne kan glæde sig til julehygge i Christmas Garden på Salling ROOFTOP, som det var tilfældet i Salling Aarhus sidste år. Billede fra Christimas Garden i Salling Aarhus 2025.

Salling skaber spektakulært juleunivers på toppen af Aalborg

Pressemeddelelse: 27. august 2026 kl. 10.40

I år slår Salling dørene op til en juleattraktion ud over det sædvanlige. Det sker den 12. november, hvor Salling Christmas Garden åbner i Aalborg efter en stor succes i Aarhus sidste år.

- Vi glæder os til at skabe den samme særlige julestemning i Aalborg, som vi oplevede i Aarhus sidste år. Vi er utrolig glade for, at det med en donation fra Salling Fondene er blevet muligt at give aalborgenserne en helt ny juleoplevelse, siger Marianne Bedsted, direktør i Salling.  

Gæsterne kan se frem til et fortryllende vinterunivers med stemningsfulde lysinstallationer og en spektakulær udsigt over Aalborgs tage. Julelyset bliver synligt for hele byen, der fra gaderne kan få et glimt af universet, mens den fulde oplevelse venter på Salling ROOFTOP.  

I Salling Christimas Garden møder julens varme det høje nords kulde. Som attraktionens helt store blikfang står en otte meter høj, lysende isbjørn og skuer ud over Aalborg som en majestætisk vogter af julens magi. Omkring den finder gæsterne lysende juletræer, glitrende istapper, små isbjørne og fantasifulde bygninger, der tilsammen forvandler Salling ROOFTOP til en magisk Christmas Garden. Efter turen gennem vinteruniverset kan gæsterne fortsætte julehyggen på ROOFTOP og i resten af huset.  

En julegave til Aalborg  

Julen i Salling handler om at samle mennesker og skabe unikke øjeblikke.

- Det er en stor glæde for Salling Fondene at kunne bidrage til en helt ny Christmas Garden i Aalborg. Med de smukke lysinstallationer på Salling ROOFTOP kan aalborgenserne nu se frem til en helt særlig juleoplevelse, hvor der kan skabes gode minder sammen med familie og venner, siger Karin Salling, næstformand i Købmand Herman Sallings Fond.

I Aalborg skal oplevelsen samtidig være med til at styrke kulturlivet og give byens borgere mulighed for at opleve deres by på en ny måde. Christmas Garden bliver dermed endnu et julehøjdepunkt i Salling Aalborgs julekalender, der også byder på en storslået juleudsmykning og den traditionsrige lystændingsfest.  

Salling glæder sig til at byde aalborgenserne indenfor til julehygge på toppen fra den 12. november. På åbningsdagen inviteres gæsterne ind i Christmas Garden, hvor dagen byder på forskellige aktiviteter og festlige indslag på Salling ROOFTOP. 

Kontakt

Group Communication

Mail: press@sallinggroup.com

Tlf.: 8778 5002

Link: Ritzau

Salling Group A/S

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand
Denmark

CVR: 35 95 47 16

Kontakt

Salling Group hovedkontor 
+45 8778 5000
Telefontid: 08.00 - 16.00
Følg os på LinkedIn