Hold den gode tone
Hold den gode tone
Siden 2022 har vi samarbejdet med HK Handel om en kampagne med et klart budskab til kunderne: Husk at holde den gode tone, når du handler. Med plakater i butikkerne og video på sociale medier henholdsvis opfordrer og takker Salling Group og HK Handel kunderne for at opføre sig almindeligt høfligt overfor medarbejderne, der hver dag yder deres bedste for at levere en god service.
Indsatsen blev sat i værk på baggrund af en tendens, der tog til under corona og siden voksede yderligere under inflationen i 2022 og tilhørende prisstigninger: Nemlig en tiltagende grov tone og ubehøvlet adfærd over for medarbejderne.
Siden 2022 har vi udvidet kampagnen og fået selskab af andre store aktører i detailhandlen; Coop, Lidl, Dagrofa, Circle K, Maxi Zoo og Drivkraft.
Salling Group og DBU er stolte partnere både på banen og i butikken. Sammen sætter vi fokus på at holde den gode tone og minder kunder, kolleger, fans og forældre om, at den gode tone går begge veje, uanset om det er ved kasselinjen eller på sidelinjen. Sammen gør vi hver dag bedre.
Som en del af vores indsats har vi allieret os med Den Gode Gerning med Pelle Hvenegaard og René Gundesbøl, som med skjult kamera-eksperimenter undersøger tonen i vores butikker og på fodboldbanen. Alle butiksmedarbejdere, dommere, trænere og spillere, der optræder i videoerne, var informeret og instrueret, inden optagelserne gik i gang.
Se videoerne herunder.
Har du oplevet uhensigtsmæssig kundeadfærd på dit arbejde?
Det spørgsmål stillede vi vores kolleger, og deres svar blev omdrejningspunktet for denne video. Alt for mange oplever stadig en hård tone og grænseoverskridende adfærd i deres arbejde som butiksansatte.
Kollegaen, der optræder i videoen, er blevet instrueret i sin rolle og var fuldt ud bekendt med videoens forløb og formål.Vi har samlet beretninger fra landets fodboldklubber om, hvad der bliver råbt fra sidelinjerne – og netop de oplevelser bliver brugt i videoen. Det er virkelig vilde ting, der bliver råbt.
Tak til både trænere, spillere og dommeren til U16 pigekampen i Herlev, som alle inden optagelserne var bekendt med videoens forløb og formål. Og tak til de seje tilskuere, som trådte til.
De færreste af os tænker over det, når vi bare lige skal hente en liter mælk eller købe ind til aftensmaden; men en lille opmuntring og et venligt ord i ny og næ gør en kæmpe forskel for medarbejderen i kassen! Det er så lidt, der skal til. Tak fordi du holder den gode tone.
Medarbejderen i videoen bærer en høretelefon udelukkende som en del af optagelserne for at modtage instruktioner.
Den 11. oktober er International Pigedag – og i den anledning sætter vi fokus på den hårde tone omkring pige- og kvindefodbold. Vi har indsamlet rigtige kommentarer om, hvad der bliver sagt og skrevet om kvindelandsholdet og kvindefodbold på de sociale medier. Salling Group går sammen med ”Den gode gerning” og DBU til kamp mod den hårde tone – både i supermarkederne og på landets sidelinjer.
Tak til både trænere og spillere i Vallensbæk, som alle vidste vi kom. Sammen vil vi gerne styrke fællesskaber, hvor alle kan være med både piger og drenge.